Copy

November 2018 i Berlin

100 året for revolutionen 1918/19 er det store tema for udstillinger og begivenheder i Berlin fra november og frem til marts næste år.
 

Märkisches Museum

På Märkisches Museum vises udstillingen Berlin 18/19. Das lange Leben der Novemberrevolution fra den 23. november 2018 til den 19. maj 2019.
Udstillingen fortæller med originale objekter og hidtil ikke viste filmoptagelser om forløbet af revolutionen, der begyndte med matrosernes oprør mod at gå i en meningsløs togt sent i 1. verdenskrig og om afsættelsen af kejseren og etableringen af Weimarrepublikken. At begivenhederne i 1918/19 også har haft betydning for Tysklands senere historie er ligeledes et tema i udstillingen. Læs mere om udstillingen her.


Foto: berlin-nyt
Foto: "Achim Raschka / CC-BY-SA-4.0". //commons.wikimedia.org/wiki/File:FdM_Grabplatten_Nov.JPG

Friedhof der Märzgefallenen

Kirkegården for de faldne i martsrevolutionen i 1848 har også en udstilling under temaet 100 året for revolutionen i 1918/19. De første ofre fra revolutionen 1918/19 blev nemlig også begravet på denne kirkegård, som var blevet et polititisk symbol for venstrefløjen siden 1848.

Udstillingen er en udendørsudstilling, og den fortæller om stedets historie. Værd at tage med, hvis man vil sætte sig ind i begivenhederne i Berlin i 1918/19. Læs mere om udstillingen her.

Foto: "Achim Raschka / CC-BY-SA-4.0". //commons.wikimedia.org/wiki/File:FdM_Grabplatten_Nov.JPG

Museum für Fotografie

Også på Museum für Fotografie vises der fra 9. november en udstilling om revolutionen, nemlig Berlin in der Revolution 1918/19. Udstillingen vises til 3. marts 2019.

Med fotografier af bl.a. Willy Römer (1887-1979) og brødrene Haeckel (Otto 1872-1945/Georg 1873-1942) får udstilingsgæsterne et indtryk af den modsatfyldte tid med politiske kampe og regulære gadekampe overfor den meget livlige forlystelsesvirksomhed, der var i byen på den tid.

Også den fremvindende filmproduktion og tidens underholdningsindustri er emner som bliver tematiseret på udstillingen i Museum für Fotografie. Læs mere om udstillingen her.


Foto: berlin-nyt
Se et par videoer om revolutionen
Se youtube videoen fra 100 Jahre Revolution - Berlin 1918/19
Se også videoen Kaisersturz på ZDF og få opfrisket historien. Klik her for at læse mere og se videoen.
Copyright © 2018 berlin-nyt.dk, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp