Copy
View this email in your browser
Berlin-nyt.dk
Juli 2020 

Berlin i det fri

Nu er det blevet muligt at rejse til nogle lande i Europa. Deriblandt Tyskland. Og det er ikke pt frarådt at tage til store byer som Berlin.
Men, men....
Det er stadig gul zone, der betyder: "at Udenrigsministeriet opfordrer dig til at være ekstra forsigtig, holde dig opdateret om rejsevejledningen i landet og følge Udenrigsministeriets særlige rejseråd til en tid med COVID-19." - citeret fra Udenrigsministeriets Rejsevejledning.

For mig betyder det, at jeg bliver hjemme i Danmark, hvor det er nemt at følge de vejledninger og restriktioner, som gælder lokalt.

Nu er det nok ikke alle, der ligesom jeg er en forsigtig-Per. Hvis man rejser ud, skal man være klar over, at man skal sætte sig ind i de regler, der gælder. Jeg vil ikke begynde at remse op på, hvad der gælder i Berlin, for det er jeg slet ikke nok inde i. Men en ting ved jeg, og det er, at det er påbudt at bære maske, når man rejser med den offentlige transport, og at der vanker bøde, hvis man ikke gør det.

Berlin er heldigvis en by med mange grønne områder og attraktioner i fri luft. I dette nyhedsbrev vil jeg forslå en håndfuld af dem. Men husk, at I selv skal undersøge nærmere, om der sker nogle ændringer lokalt, hvor I er vedrørende corona og smitterisiko.

Gärten der Welt
Her er der anlagt karakteristiske haver fra lande i hele verden. Det er et dejligt sted at gå. Læs mere på linket her
Foto:Kirsten Andersen
Tempelhofer Feld
Den tidligere lufthavn med det kæmpe landings- og startbaneområde er nu en åben park og en god mulighed for at komme ud i fri luft og stadig være tæt på byen. Parken har afmålte åbningstider, som man skal være opmærksom på. Der er ingen arrangementer på grund af Corona, men parken er åben, og det er tilladt at cykle og skate og selvfølgelig at gå eller løbe en tur mv. Blæser det, er det et oplagt sted at sætte drage op. Man kan også bare tage en madkurv med og holde en dag i det fri. Læs mere om besøgsinfo her.
Lieberman Villa-am-Wannsee
Det er helt klart et besøg, der er relevant at gøre. Udstillingen indendørs er i små rum, men haven er dejligt og der er andre attraktioner i Wannsee. Læs om mit eget besøg på stedet for næsten seks år siden på linket her. Tjek dog op på om transportoplysningerne stadig er gældende. Og læs om corona-forantstaltninger og krav på museets hjemmeside her.
Botanischer Garten
De udendørs områder er åbne. Man skal købe billet på forhånd. Væksthusene er lukket. Læs mere på linket her. 
Slotsparkerne
Der er en hel del slotte - store og små - og slotsparker i og omkring Berlin. Museumsportal Berlin har samlet dem på deres hjemmeside. Nogle er stadig lukkede, men de fleste er åbne for besøg. I kan læse mere om dem  her.
Foto: Kirsten Andersen
Copyright © Berlin-nyt.dk

Ønsker du at ændre, hvordan du modtager nyhedsbrevet fra Berlin-nyt?
Opdater dine kontaktoplsyninger eller afmeld nyhedsbrevet






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
berlin-nyt.dk · Chr. X's Allé 10, st. tv. · Kongens Lyngby 2800 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp