Copy

Hej *| FNAME|*

Godt nytår
Alle medlemmer ønskes et rigtig godt nytår med ønsket om, at vi snart kan vende tilbage til mere normale tilstande.

Corona restriktioner
Statsministeren har igen set sig nødsagte til at stramme op på restriktionerne, og DGU har efterfølgende skrevet ud til klubberne med nogle anbefalinger. Disse anbefalinger ligner dem vi havde i foråret 2020.
Jeg skal lige her anføre nogle af de vigtigste:
*Kom først til klubben umiddelbart før du har udslagstid
*Forlad klubben umiddelbart efter du er færdig med at spille
*Spil kun med nogle få bestemte, gerne de samme hver gang
*Stå aldrig flere end 5 i et begrænset område og med 2 meters afstand
*Ingen håndtryk eller kram
*Ingen ophold i klubhuset
*I det hele taget brug den sunde fornuft

Hvis vi alle overholder disse få, men nødvendige tiltag, så tror jeg vi kan bidrage til, at smitten ikke breder sig i vor klub.

Generalforsamling 2021
Da forsamlingsforbuddet er blevet forlænget til den 28. februar 2021 kan vi som tidligere nævnt ikke afholde den elles planlagte generalforsamling den 24. februar.
Vi afholder bestyrelsesmøde primo februar, og her vil vi om muligt fastsætte en ny dato for generalforsamlingen. På mødet vil vi også prøve at få fastlagt matchkalenderen for 2021. Turneringsudvalgsformanden arbejder lige nu på at få alt til at gå op i en højere enhed. August måned vil blive vor jubilæumsmåned, hvor vi vil markere, at det er 25 år siden den første bold blev slået ud på hul 1.

Venlig hilsen
Gert Meyer Madsen
Formand


 
Share Share
Tweet Tweet
Forward Forward
Copyright © 2021 Halsted Kloster Golfklub, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp