Copy
Mød de lokale guider fra Spindl i Tjekkiet
Jitka og Martin fra Spindl kommer til Danmark for at besøge skoler den 3. og 4. november 2014. Arrangerer I allerede action-ture - eller overvejer at gøre det - så er dette en attraktivt mulighed for at høre guiderne fortælle om de mange aktiviteter, området, overnatningsmulighederne og ikke mindst sikkerheden på skolerejsen. I kan få svar på alle de spørgsmål, I måtte sidde inde med angående selve programmet under selve opholdet. Ønsker du besøg, så kontakt os på 8723 1245 og forhør dig om muligheden herfor.

Jitka og Martin har været vores samarbejdspartner igennem mange, mange år og har stor erfaring med skolegrupper. Når Silkeborg Efterskole tager på deres årlige action-tur er mountainbike, rappelling, klatring og ridning en del af programmet.
Læs her, hvorfor forstander Arne Lund fra Silkeborg Efterskole gennem mange år har valgt, at skolerejsen netop skal gå til Spindl.

Klik her - og få indsigt i alle de mange aktiviteter, du kan inkludere i programmet i Spindl. Og husk, at vi let kan kombinere opholdet med et par dage i storbyen Prag! 
René Førgaard er klar til at hjælpe dig
Den 1. oktober kunne vi byde velkommen til René, som kommer med en bred erfaring fra rejsebranchen. Siden han som helt ung var guide i Livigno, har skirejser haft hans interesse, og han har sendt utallige grupper af sted på storbyrejser gennem tiden. Men ikke nok med det. René har også lavet fodboldrejser, sendt forventningsfulde deltagere på marathon-rejser til både Den Kinesiske Mur og New York samt sørget for at charterflyet stod klar til de grupper, der har haft dette ønske. 


Læs mere om René og vores øvrige rejsekonsulenter.
 
Berlinmurens fald - den 9. november er det 25 år siden!
Vi har mærket en stigende interesse for Berlin som rejsemål i det seneste år. Årsagerne hertil er mange - den korte rejseafstand, et af de billigste rejsemål, stort udbud af gode indkvarteringssteder for skolegrupper og uanede muligheder for at sammensætte et godt, fagligt program, som støtter op om undervisningen. Mange fag kan nyde godt af en studietur til Berlin - samfundsfag, naturvidenskab, kunst og kultur samt historie. Og netop historien er selvsagt i fokus i disse dage, hvor vi nærmer os 25 års-dagen for Berlinmurens fald. I weekenden den 8. - 9. november er der fuld blus på særlige aktiviteter i byen, fx markeres dagen med en 12 km lang "lys-kæde" af heliumballoner, gennem den indre by, hvor muren stod og flere af de gamle vagttårne åbnes for besøgende.


Uanfægtet at vi nærmer os mærkedagen i november, er Berlin et interessant rejsemål for en studierejse. Byen har formået, at skildre den skelsættende historie på en spændende og levende måde. Området nær Checkpoint Charlie emmer af historie og fortællinger om, hvordan byen tog sig ud før murens fald, hvordan byens borgere oplevede perioden, og der er utallige muligheder for at deltage på en guided rundvisning. Unitas Rejser har kontakt med en dansk lærer, bosiddende i Berlin, som meget gerne laver rundvisninger for skoleklasser under opholdet.

Få mere at vide om studieture til Berlin og andre storbyer.

 

Storby

Action og friluft

Ski

Studieture

Share
+1
Forward
Share
Copyright © 2014 Unitas Rejser. All rights reserved.


Afmeld dette nyhedsbrev    Opdater mine informationer