Copy
PM / Premiere på nyt værk af two-women-machine-show
Off All Its Parts: From Darkness

 

Koreografiske figurer fra fantasiens kamre

Det nye værk af duoen two-women-machine-show er en hidkalden af ukendte stemmer, rum og historier - der kalder på manifestation!

 

Of All Its Parts: From Darkness

24.-29. feb. 2020
Pakhus 11,
Dampfærgevej 2, Kbh. Ø
 

Et evigt foranderligt rum
Den prisvindende danske koreograf-duo two-women-machine-show har premiere 24. februar 2020 på det nye værk Of All Its Parts: From Darkness. Det er en rejse gennem teatralske og mystiske manifestationer. Værket er en co-produktion med Dansehallerne.

Med Of All Its Parts: From Darkness afrunder two-women-machine-show en episodisk rejse. Gennem denne rejse har duoen akkumuleret koreografiske figurer fra fantasiens kamre, som omsættes via dansernes kroppe, kostumer, lydkompositioner og scenografier. Det sættes alt sammen i spil i en kompleks flerstemmig beretning i forestillingen Of All Its Parts: From Darkness. Der refereres til genkendelige og abstrakte lag, som alle udfoldes i et evigt udviklende rum.

Værket løfter sløret for en tidløs figur, der transformeres løbende. Duoen udvider dimensionerne for den dansende figur til potentiel bevægelse i et bredt spænd mellem performernes indre og scenerummets ydre vægge. På den måde udvides det, vi normalt betragter som en dansende figur på scenen til noget større, figuren får flere lemmer at bevæge end bare arme og ben – og der er flere koreografier i gang på samme tid.

Publikum inviteres til en mangefacetteret oplevelse, hvor de selv må vælge deres fokus - og dermed ikke hele tiden sidde med et privilegeret overblik. Gyngende hofter kan måske høres i lydsiden, og rytmisk pulserende trin ses i lyset på scenen. Værket åbner for dyk ned i et mørke, hvorfra hidtil ukendte stemmer, rum og historier kan træde frem – kroppens og fantasiens rum åbnes.
 

Tværæstetisk og meditativ tilgang
Den koreografiske tilgang two-women-machine-show arbejder med understøttes af en bestemt meditationsmetode, der producerer en rig variation af drømme og visions-materiale. Der fokuseres på det flerstemmige som symbol på lagene i vores bevidsthed.
Bag skabelsen af Of All Its Parts er en række dedikerede mennesker fra forskellige grene af kunsten, der alle har en særlig interesse i tværæstetisk arbejde baseret på en delt praksiserfaring, anvendt teori, koreografi, komposition i rum og meditationsteknikker. Holdet består af den danske scenografi og kostume duo KASPERSOPHIE samt den engelske lydkunstner og producer Santi Rieser.
 
Duoens kerne
two-women-machine-show er koreograferne og kunstnerne Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg, som har arbejdet tæt sammen siden 2011 og har vundet stor anerkendelse for deres arbejde. De to kunstnere er også løbende involveret i andre projekter, men duoen som konstellation fungerer som et fokus for deres fælles koreografiske tankegang. Der findes et komplekst uforudsigeligt vibrerende udtryk mellem de to, som er et resultat af den nære løbende dialog, de har med hinanden. Duoen er på den måde en kritisk drivkraft, der er i konstant bevægelse – og undersøgende i forhold til hvad det vil sige at være to kroppe.
two-women-machine-show tilhører en gruppe af danske koreografer, der er med til at bane nye veje for dansen. De har en praksisbaseret tilgang til research, der trækker på koreografi, ritualer og tekstbaseret teater. De betragter den udøvende kunstner som en kanaliserende krop, hvor igennem informationer behandles, og sprog er bindeled mellem rummet og de tilstedeværende.
Deres kunstneriske arbejde er anerkendt af Statens Kunstfond i 2013 og 2014 med værkerne MASS HYSTERIA og MY BODY IS A BARREL OF GUNPOWDER. I 2015 skabte two-women-machine-show og den britiske skuespiller Jonathan Bonnici værket TRANS- og senest i 2018 værket ALITY ligeledes sammen med Jonathan Bonnici og arkitekt og tekstilkunstner Lea Paulsen.

Of All its Parts: From Darkness opføres som en del af Dansehallernes fire ugers forårsprogram i Pakhus 11, der finder sted i perioden 24. feb - 21. marts 2020.
 
For pressebilletter eller mere info kontakt Dansehallernes Kommunikation, Sebastian Nervil, sne@dansehallerne.dk  / 2726 9327. Pressefotos til direkte download her / Hent pressemeddelelse som word-fil
FAKTABOKS
Dansehallerne og two-women-machine-show præsenterer
Of All Its Parts: From Darkness

Spilleperiode / 24.- 29. feb 2020 (man-tir & tor-lør) kl. 20
Venue: Pakhus 11, Dampfærgevej 2, København Ø.
Billetter købes på Teaterbilletter.dk

Credits
Koncept, koreografi og performance / two-women-machine-show
Design / KASPERSOPHIE
Lyd / Santi Rieser
Lys / David Nicolas Abas
Kommunikation / Jeffrey Scott Stratton
Grafisk Designer / Sam Moore
Produktionsleder / Gry Raaby
Administration / Projektcentret
I residency / CORPUS / Det Kongelige Teater, Aaben Dans, MARC (Milvus Artistic Research Center), MDT
Co-produktion / Dansehallerne, MDT
Støttet af / Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Wilhelm Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden & Københavns Kommunes Scenekunstudvalg
Fotos / Jefre Scott Stratton
Varighed / 75 min.

De tidligere episoder af Of All Its Parts er afviklet i perioden juli 2018 – oktober 2019 og vist i henholdsvis Danmark og Sverige; Episode #1 This Theatre but not really i A-Salen/Det Kongelige Teater, København, Episode #2 Fragments of Past Dreams ved Åben Dans, Roskilde og Y Choreography/HAUT, København, Episode #3 Uninvoked Operas på Milvus Artistic Research Center i Knislinge, Sverige og Astrid Noacks Atelier, København. Hver af de forudgående episoder er et lag i den samlede orkestrering af forestillingen Of All Its Parts: From Darkness.

Se mere info om forestillingen her

Forestillingen er en del af Dansehallerne fire ugers forårsprogram i Pakhus 11 på Østerbro 24. februar til 21. marts 2020.

Om Dansehallerne
Dansehallerne er et nationalt ressourcecenter for dans og koreografi. Dansehallerne præsenterer og co-producerer nationale og internationale forestillinger – og faciliterer træning, seminarer, kurser, residens, researchbaserede udviklingsprojekter og eksperimenterende aktiviteter.
Facebook
Vimeo
Instagram
Dansehallerne (administration), København - H.C. Andernsens Boulevard 25, 3. sal – 1553 Kbh V
Dansehallerne, Aarhus – Valdemarsgade 1G, 2. – 8000 Aarhus C
Tlf.: 3388 8000 / info@dansehallerne.dk

Du kan afmelde dig fra Dansehallernes presseliste her