Copy


 

Se nyhedsbrevet i din browser
Nyhedsbrev - Januar 2015

TA' FAT OM DANSEN - NYHEDSBREV

Kære læser
Velkommen til det tredje nummer af "Ta' fat om dansens" nyhedsbrev. Her kan du blandt andet læse om projektets nye flotte hjemmeside, og om det nye, spændende forskningssamarbejde, som "Ta' fat om dansen" har indgået med Syddansk Universitet. Læs også om formidags-dansant for seniorer i Dansehallerne, og hvordan "Ta' fat om dansen" nåede helt ind i Kulturministeriet og blev rost af kulturministeren.
TA' FAT OM DANSENS NYE HJEMMESIDE ER NU ÅBEN
Så er "Ta' fat om dansens" nye, flotte hjemmeside åben. På hjemmesiden kan du læse alt om "Ta' fat om dansen" og de seks dansefyrtårnes aktiviteter. Du kan også læse mere om projektets programmer, og hvordan du deltager i "Ta fat om dansen". Se hjemmesiden her
SDU FÅR 500.000 KRONER TIL FORSKNING I DANS
De næste to år bliver Syddansk Universitet (SDU) centrum for et større forskningsprojekt omkring dans. Universitetet har netop fået bevilget 500.000 kroner af det landsdækkende danseprojekt "Ta fat om dansen" til opgaven. Læs mere her
FOND BEVILGER PENGE TIL AT BYGGE TRE DANSEFACILITETER
Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 1,5 millioner kroner til at opføre tre udendørs dansefaciliteter i tre danske byer. Blandt dem, der inviteres med til at søge om pengene, er de 26 kommuner, der er med i ”Ta’ fat om dansen” projektet. Læs mere her
FORMIDDAGSDANS FOR SENIORER
Er du over 60 år? Bor du i København? Og har du lyst til at danse? Hvis svaret er ja, så er chancen der her i vinter, hvor Dansehallerne gør torsdag til dansedag. Fire gange i løbet af februar og marts inviterer Dansehallerne til "Formiddags-dansant". Læs mere her
NORDJYSKE SKOLER FÅR DANS PÅ SKOLESKEMAET
Der kommer til at være masser af dans på de nordjyske skoler dette forår. Hos Dansefyrtårn Nord er man netop gået i gang med første runde af "Dans i skolen", som er et tilbud til skolerne i Nordjylland om et gratis danseforløb. Læs mere her
DANSEFYRTÅRN FYN DANSEDE FOR KULTURMINISTEREN
"Ta' fat om dansen" er nået helt ind i Kulturministeriet. Det skete, da ministeriets Forskningsudvalg holdt sit årlige Julius Bomholt Seminar. Her opførte Dansefyrtårn Fyns ungekorps et uddrag af deres forestilling "U-sagt". Læs mere her 
ØVRIGE AKTIVITETER HOS DANSEHALLERNE
Dansehallerne giver vinteren baghjul
Dansehallerne har netop taget hul på årets første forestillinger, og hele februar er fuld af oplevelser på alle scener. Oplev for eksempel forestillinger med fransk ny cirkus og hip hop, et arrangement med dansefilm, den åbne danseplatform Loona Nights samt guided performance om seksualitet set i et historisk perspektiv og meget mere. Læs mere om hele sceneprogrammet her
Dansetid i "Frit fald"
Sitet Dansetid har føjet endnu en film til rækken af dansefilm, der kan bruges til inspiration, når der skal danses i skolerne. Denne gang handler det om at give slip og give hinanden vægt. I filmen "Frit fald" har en 7. klasse på Hedegårdenes Skole i Roskilde indøvet en koreografi  under ledelse af danseformidler My Lindblad. Du kan se den nye film og downloade alle filmene på www.dansetid.dk
Fotos: Lars Nybøll, Vahid Evazzadeh, Peter Halskov m.fl.
Facebook
Hjemmeside
Email
Dansehallerne • Pasteursvej 20 • DK-1799 Kbh V (scenerne) / Dansehallerne Aarhus • Frederiks Allé 20B • 8000 Aarhus C

Har du spørgsmål om Dansehallerne eller kommentarer til nyhedsbrevet, så send en mail til os.
Afmeld nyhedsbrev