Copy
Nyhedsbrev - Børn & Unge
Februar 2016

 

Nyhedsbrev - Børn & Unge

Dette nyhedsbrev er målrettet information om KUM 2016, Ungdomsaktiviteter i 2016 samt et nyt tiltag for de 11-16 årige løbere.
 
Af Henrik Poulsen & Casper Sørensen, B&U

KUM holder flyttedag
KUM flytter på mere end en måde – i 2015 var vi til et fantastisk KUM i Silkeborg, i 2016 flytter KUM mod øst hvor FIF Hillerød Orientering står for arrangementet. Der vil snart være mulighed for at følge KUM 2016 på både Facebook og hjemmeside.

 
 
Det har vist sig at den planlagte dato for KUM weekenden (30/9 – 2/10) falder sammen med Junior European Cup (JEC). Da det er vigtigt at også de bedste juniorer har mulighed for at kunne deltage i KUM, har vi besluttet at KUM weekenden 2016 flyttes til en ny dato.

 
 
KUM 2016 løber af stablen den første weekend i november

Sæt X i kalenderen ved 4/11 – 6/11 for der skal du til KUM !!!
 
 

Vi laver en Ungdoms Cup for de 11-16 årige
I 2016 kommer der en ny rangliste til verden, for det kan da ikke passe at vi har en senior og junior rangliste, men ikke en ungdomsrangliste.
Ungdomsranglisten Ungdoms Cup for de 11-16 årige bliver snart lagt på hjemmesiden og der vil i kunne se alle detaljer, her kommer lige de første informationer.
 
Sponsor, vi arbejder stadig på at finde en sponsor for Ungdoms Cup.
 
Præmier, indtil vi finder en sponsor kan vi kun garanterer præmier til de samlede vindere af Ungdoms Cup.
 
Afdelinger, der er 12 afdelinger og finale – finalen er KUM løbet lørdag den 5/11, du kan se alle afdelingerne her: 
 
1. 12.03.2016 Nordjysk 2-Dages, lang
2. 13.03.2016 Nordjysk 2-Dages, mellem
3. 19.03.2016 Danish Spring, mellem
4. 20.03.2016 Danish Spring, lang
5. 24.03 –
26.03.2016
Påskeløb, samlet resultat
6. 22.04.2016 DM Sprint
7. 24.04.2016 DM Ultralang
8. 22.05.2016 SM Lang
9. 28.05 –
29.05.2016
Fynsk Sprint Cup, samlet resultat
10. 21.08.2016 JFM Lang
11. 03.09.2016 DM Mellem
12. 11.09.2016 DM Lang
13. 05.11.2016 KUM, denne afdeling tæller dobbelt
 
Point, det er 8 af de i alt 13 løb der tæller i den samlede Ungdoms Cup. I hver afdeling gives der følgende point 100, 90, 82, 76, 72, 68, 64, 60, 58, 56, 54 52, 50, 49, 48 o.s.v.

Klasser, Ungdoms Cup består af 3 klasser for hhv. piger og drenge, der løbes i følgende klasser:
 
               H/D 11-12 let bane
               H/D 13-14 mellemsvær bane
               H/D 15-16 svær bane


Ungdomssamlinger (tidligere kurser) – hvad er det egentlig?
 
Ungdomssamlinger afholdes 2-3 gange årligt I weekender (uge 4, 9 og 46/47) samt en sommerlejr.
 
Overordnet er formålet med kurserne delt i 2. Det sociale element og den tekniske udvikling som absolut er lige vigtige og højt prioriteret fra BU's side. Det betyder at der, ud over gode o-træninger, også er masser af tid og plads til leg og hygge.
 
Vores erfaringer viser at en løber der har været med på ét u-kursus stort set altid kommer med på et til, og samtidig er frafaldet af u-løbere der har været en del af u-kurserne markant mindre.
 
U-samlingerne er delt op i 3 aldersgrupper
 
U1, som er de 11-13 årige Weekendaktiviteterne er, afhængig af kreds, af 2 eller 3 dages varighed. Der er primært fokus på gode oplevelser i skoven, og træning af basisfærdigheder med kort og kompas. Kurserne er drevet af forældre i Syd og Øst, og forældre er derfor meget velkomne til at deltage. I Nord laves samlingerne af erfarne ungdomstrænere.
 
U2, som er de 14-16 årige På U2-camps er fokus stadig på de basale færdigheder for dem der har brug for dette, men sværhedsgraden varierer efter publikum og kan sagtens trækkes op til den svære ende af svær. Kurserne er primært drevet af unge seniorløbere, suppleret med en eller flere mere erfarne ungdomsledere. 
 
Junior, som er de 17-20 årige I Juniorgruppen er fokus meget lig det beskrevne for U2. Der er mulighed for at træne basisfærdigheder, og også mulighed for at få nogle lange, svære ture i skoven. Junior-samlingerne afholdes samlet for alle 3 kredse. Det er vigtig at understrege at der også her er plads til både den helt nye o-løber og de rutinerede.
Kurserne drives af ungseniorer og et par enkelte lidt ældre herrer.
 
Minikurser, under 11 år Er pt. ikke en del af Lands-BUU, men planlægges efter behov i de enkelte kredse.
 
Tilmelding til kurserne Foregår altid via O-service. Flere grupper har også facebook-sider, i så fald er der et link dertil fra o-service. Tilmeldingsfristen er normalt ca. 1½ uge før kurset. Jeg vil dog opfordre til at I hurtigst muligt tager fat i relevante ungdomsløbere og får dem tilmeldt - det letter planlægningsarbejdet betydeligt for vores frivillige ungdomsledere.
 
Følg DOF på Facebook
DOF's hjemmeside
DOF på Instagram
Copyright © 2016 Dansk Orienterings-Forbund.

Afmeld dig nyhedsbrevet ved at fjerne evt. flueben i O-service.

Nyhedsbrevet er udsendt ved hjælp af:
Email Marketing Powered by Mailchimp