Copy
Nyhedsbrev - Rekruttering
December 2016

 

Nyhedsbrev - Rekruttering

På DOF Akademiet d. 14. januar 2017 er der i hele to kurser mulighed for at søge inspiration og blive klogere på rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer. Det kan du læse mere om i nyhedsbrevet her, hvor Herlufsholm OK også fortæller om at gøre reklame for Find vej Dagen med succes.

Af Tom P. Neesgaard, områdeansvarlig i Rekruttering.
Rekruttering på DOF Akademiet
Rekruttering spiller naturligvis også en rolle på DOF Akademiet, der afholdes d. 14. januar 2017 i Midtfyns Fritidscenter i Ringe.

På rekrutteringskurset kan du høre hvordan Kildeholm OK (Eskild Rønne), Amager OK (Rolf Andersen) og Allerød OK (Gert Nielsen) har haft succes med forskellige ting som f.eks. familieorientering og involvering af frivillige.

Måske kan du og din klub få inspiration til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer?

De klubber, der gerne vil have flere nye og aktive medlemmer, kan derfor have stor gavn af tilmelde et medlem eller to til DOF Akademiets kursustilbud; "Rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer".

Kurset kan også inspirere til at få de mange passive og måske tidligere medlemmer til igen at blive aktive i klubbens mange orienteringstilbud.

Tilmelding til rekrutteringskurset ved DOF Akademiet skal foretages i O-service - og du kan læse indbydelsen til alle DOF Akademiets kurser her:
Find Vej Dagen 2017 - på DOF Akademiet
På DOF Akademiet er der endnu en mulighed for at deltage i et kursus med rekrutteringsperspektiver.

På workshoppen "Find vej Dagen 2017" er der også elementer, der fokuserer på rekruttering og fastholdelse i forbindelse med Find vej Dagen, der foregår lørdag d. 29. april.
Herlufsholm OK's Find vej Dagen-arrangement i centrum af Næstved lokkede 73 ud at finde vej.
I årets udgave af Find vej Dagen havde Herlufsholm OK 185 deltagere ved Stevnsfortet og yderligere 73 deltagere ved et Find vej Dagen-arrangement inde i Næstved By.

Med 185 deltagere ved Stevnsfortet satte Herlufsholm OK sammen med Søllerød OK 2016-rekord for flest deltagere ved ét arrangement.

I Næstved By havde deltagerne mulighed for enten at deltage i et byløb i og omkring centrum eller at deltage i nærskoven Rådmandshaven 200 meter fra stævnepladsen i bycentrum.

For deltagerne havde Herlufsholm OK derudover en kort sprint på torvet i Næstved By med udgangspunkt fra stævnepladsen på torvet. Dette viste sig at være en meget stor succes. Især hos børnene.

Herlufsholm OK havde med Find vej-arrangør Lykke Berg i optakten til Find Vej Dagen foretaget et stort forarbejde for at gøre reklame for dagen.

"I Næstved By havde vi allieret os med Sydbank, som delte vand ud og med Spejdersport, som lavede et lille arrangement med suppe over bål til deltagerne.

Forinden havde vi delt flyers ud i byen. Vi havde reklameret på Facebook og fået et lille skriv i lokalavisen. Vi var rundt i byens butikker og en hel del af dem indvilgede i at sætte plakater op, ligesom vi fik opsat plakater på kommunens biblioteker. Det, som dog rykkede, var, at vi mailede ud til alle skolerne i kommunen og bad dem lægge det på skolens lokale intranet. Herudover e-mailede vi også rundt til diverse foreninger og klubber og inviterede dem også.

Vi bad også kommunen lægge det på hjemmesiden, idet det jo var et gratis tilbud til alle i kommunen.

Men f.eks. kom der en spejdergruppe, som havde lavet et weekendarrangement og sluttede med ’Find vej i’ i byen. Men alt i alt et meget stort arbejde for at synliggøre arrangementet, og for at synliggøre Herlufsholm OK, som en orienteringsklub med rod i Næstved og omegn,"
fortæller Lykke.

Ovenstående kan bruges som inspiration til forberedelse af den kommende udgave
Find vej Dagen lørdag d. 29. april 2017, der jo tjener som en glimrende mulighed for at rekruttere nye og flere medlemmer til klubben.

Ligesom med rekrutteringskurset foregår tilmelding til ’Find Vej Dagen – Workshop’ på DOF Akademiet i O-service.
Stemningsbillede fra Nytårsstafet i Jyderup Skov søndag d. 7. januar 1996. Arrangør: Holbæk OK
Vinterløb som rekrutteringsmulighed
Selv om det er blevet vinter med det til følge, at det er koldt og ofte også fugtigt i luften og med snedækket orienteringsterræn, kan denne del af orienteringssæsonen sagtens bruges til rekruttering af flere og nye medlemmer til orienteringsklubberne.

Så klubberne kan også med fordel have øje for rekruttering, når de gør reklame for deres vintertræningsløb i oplandet.
 
Husk at det efter ethvert vintertræningsløb gør underværker, at der tilbydes en kop varm bouillonsuppe i supplement til den væske, der normalt altid tilbydes.

Vintertræningen kan jo også over bouillonsuppen med tilbehør afsluttes i klubhuset, hvor de nye medlemmer introduceres i, hvad man får ud af at være medlem af klubben.

Ligeledes kan opfølgning efter disse vintertræninger og i øvrigt de lange vinteraftener bruges i klubhuset til sammenkomster, hvor orienteringens mange fantastiske oplevelser over for nye medlemmer kan videregives. Der er jo for mange nye medlemmer ret meget nyt ved at blive medlem i en orienteringsklub, der ikke altid i forvejen er lige nemt at gå til.

Dette kunne lige netop derfor betyde, at klubberne igen ser de potentielle nye medlemmer i klubhuset og til vintertræningsløb.
Foto: Herlufsholm OK, Tom P. Neesgaard
Følg DOF på Facebook
DOF's hjemmeside
DOF på Instagram
Copyright © 2016 Dansk Orienterings-Forbund.

Afmeld dig nyhedsbrevet ved at fjerne evt. flueben i O-service.

Nyhedsbrevet er udsendt ved hjælp af:
Email Marketing Powered by Mailchimp






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Dansk Orienterings-Forbund · Idrættens Hus · Brøndby Stadion 20 · Brøndby DK-2605 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp