Copy
Nyhedsbrev - Motion og Foreningsliv
Januar 2017

 

Nyhedsbrev - Motion og Foreningsliv

Et nyt spændende år venter – planlægning af årets generalforsamling vil være et emne, der optager klubbestyrelserne. Det kan være et godt tidspunkt at diskutere med klubmedlemmerne, hvad ambitionerne skal være for det / de næste år.

Man kan tage den store diskussion ”Hvor vil vi gerne være om 5 år?”, den lidt mindre – ”Hvor er vi om 1-2 år” eller skal det være ”som det plejer”? I den forbindelse kan man overveje, om der er noget vi skal gøre mere eller mindre af.
 
Hvis du mener din klub kunne have glæde af at diskutere retning på jeres generalforsamling, så foreslå din bestyrelse at det kommer på agendaen.
 
Nogle af de emner, der kunne være relevant at diskutere er træningstilbud og frivilligheden. Nedenfor eksempler der kunne være relevante at vende.

Af Merete Spangsberg, Jørn F. Andersen, Heidi Kristensen & Gert Nielsen
Børnetræningstilbud (6-12 år – der er den typiske aldersgruppe for Find vej Dagen)
Mange klubber afholder Find vej Dagen eller laver skoleorientering, men har ikke et børnetræningstilbud at kunne tilbyde nye ”kunder”. Både Find vej Dagen og opfølgningsevents er rigtig fine, uforpligtigende muligheder for at børnene kan teste sporten af på – for fastholdelsen er det dog vigtigt at de begynder at sige, at ”de går til orienteringsløb”.

Det sker når man sætter det i lidt mere faste rammer med et fast mødetidspunkt, instruktion, leg og sjov med jævnaldrende – og oplevelsen af at lære / være god til noget – gerne efterfulgt af saft/frugt så børn og forældre bliver hængende for at hygge. Merete Spangsberg fra Odense OK har inviteret nogle af de omkringliggende klubber til inspirationstur til Odense OK’s minitræning. Kunne I også tænke jer at komme på inspirationstur så tag fat i DOFs udviklingskonsulent Gert Nielsen: gn@dof.dk
 
OK Vendelboerne er et eksempel på en klub, der har haft stor succes med at få etableret en børnetræning umiddelbart efter Find vej Dagen – læs mere her:
 
DOF Akademiet tilbyder også ideer til hvordan man kommer i gang med temaet ”Ungdomstræning – hvordan kommer vi i gang”. Her vil bl.a. Merete Spangsberg holde indlæg. Endelig afholdes trænerkurserne nu i henholdsvis Øst og Vest slut januar og i begyndelsen af marts - se mere i O-service!
 
Brug generalforsamlingen (eller et klubmøde) til at vende med medlemmerne om etablering af børnetræning er en mulighed for jeres klub.
Tilbud om teknisk træning
Der er rigtig god teknisk træning hver uge hos mange klubber landet over. Hos nogle sker det ved en fælles træning mellem børn/unge/voksne – og ved andre primært hos børn/unge. Den gode tekniske træning er mange ting – men f.eks. har træningen et mål, gerne i et sammenhængende forløb, der gives en instruktion, så løberne får opmærksomhed på hvad der øves – og der efterfølgende laves eftersnak omkring læring – dvs så løberen kan se ”hvad fik jeg ud af denne træning”. F.eks. kan sprint øves hen imod DM Sprint eller bestemte momenter øves ved 3-4 på hinanden følgende træninger. Se også trænerkataloget for inspiration. http://trainer.do-f.dk eller Idekataloget http://bredde.do-f.dk/ide/
 
Har I lyst til at tilbyde målrettet teknisk træning til alle ?
 
Brug generalforsamlingen (eller et klubmøde) til at vende med medlemmerne, om der er det rette træningstilbud for klubbens medlemmer – både nuværende og fremtidige samt for voksne og børn.
 
DOF Akademiet tilbyder også ideer til hvordan man får spændende momenter i træningen under temaet ”Condes workshop – tips og tricks til o-teknisk træning”. Som nævnt afholdes trænerkurserne nu i henholdsvis Øst og Vest slut januar og i begyndelsen af marts, og til dem kan man stadig nå at tilmelde sig i O-service!
 
Hvis du tænker, at din klub kan kan lære noget af andre klubber, så kontakt Gert Nielsen, gn@dof.dk, der kan hjælpe med at skabe forbindelse til en relevant klub.
DOFs udviklingsmatrix kan hjælpe klubber til at forbedre og udvikle arbejdet med frivillige, træninger og kompetencer i klubben.
Frivilligheden
Frivilligheden er en hjørnesten i klubberne – og kommer sjældent af sig selv.

Silkeborg OK har i efteråret etableret en ”frivillig koordinator”, der parrer opgaver med hoveder. Søllerød OK har en ”HR-afdeling for stævner”, der skaffer mandskab til stævner, men også får nye kræfter på funktionslederposter ved at etablere mentorordninger – og involverer flere i at arrangere stævner, da den fælles opgave skaber sammenhold. Foruden disse klubber arbejder blandt andre OK Gorm og OK Roskilde med spørgeskemaer for at få identificeret kompetencer i klubberne med opgaver.

Disse initiativer kan hjælpe frivilligheden på vej, men kan ikke stå alene. At være sammen om at løfte en opgave er vigtigt – dels fordi det tidsmæssigt kan være krævende, og dels fordi der er behov for sparring.

At diskutere på et klubmøde eller generalforsamling, hvordan I løfter de opgaver, I sammen gerne vil have løst i klubberne – kan være ret givende. Kan I give frivilligheden bedre betingelser? Være flere sammen om opgaverne? Forløber generationsskifte glidende?
 
DOF har i efteråret lanceret en kompetencematrice, der har til formål at give en ramme for udvikling af kompetence i klubberne. Klubberne opfordres til at evaluere hvilke dele af matricen, de kan have gavn af at udvikle sig på. Den finder du her.

DOF Akademiet tilbyder desuden workshop omkring Kompetenceudvikling og frivillighed – måske interessant for jer?
Klubber i fokus
Vi har i løbet af det seneste år delt en masse gode historier ude fra klubberne via ”Klubber i Fokus” på DOF’s hjemmeside og i Orientering. Du kan se alle historierne fra andet halvår her:

OK Pan Århus - ungdomstræning på et bredt fundament
OK Vendelboerne - børnetræning inden for byskiltet
Kildeholm OK - familieorientering som hjørnesten
OK Sorø - uddeling af ansvar og faste træninger
Tisvilde Hegn OK - klubudvikling og succesfulde juniortræninger
 
Vi ønsker alle klubberne et spændende år – med et godt og fremtidsrettet generalforsamling, hvor klubbernes ambitioner indenfor børnetræning, teknisk træning og frivillighed bliver drøftet.
 
Godt nytår til alle!
Foto: OK Vendelboerne, Kildeholm OK, Tisvilde Hegn OK
Følg DOF på Facebook
DOF's hjemmeside
DOF på Instagram
Copyright © 2017 Dansk Orienterings-Forbund.

Afmeld dig nyhedsbrevet ved at fjerne evt. flueben i O-service.

Nyhedsbrevet er udsendt ved hjælp af:
Email Marketing Powered by Mailchimp






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Dansk Orienterings-Forbund · Idrættens Hus · Brøndby Stadion 20 · Brøndby DK-2605 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp