Copy
Nyhedsbrev november 2019 fra Berlin-nyt.dk

30 året for Berlinmurens fald
De officielle festligheder
Stadtmuseum Berlin 
Deutsches Historisches Museum
Tränenpalast

30 året for Berlinmurens fald

I år den 9. november er det 30 år siden den glædelige nyhed gav nyt håb om en verden i fredelig sameksistens. Muren og jerntæppet var væk, og med østblokkens kollaps forsvandt spændingen mellem øst og vest og den kolde krig tøede op. Jae... men så fik vi noget andet, tænker nogle. Og ja, det er rigtigt. Men der er nu alligevel en god grund til at fejre, at Berlinmuren ikke står længere. Nyhedsbrevet indeholder tips om og links til de officielle arrangementer og nogle af de store institutioners arrangementer, helt efter mit personlige udvalg. Der er mange flere rundt omkring, som I selv kan gå på opdagelse efter.

De officielle festligheder

På hjemmesiden https://mauerfall30.berlin/# kan man læse om de officielle festligheder i anledning af 30 år for Berlinmurens fald. Under overskriften 7 Tage – 7 Orte (7 dage – 7 steder) fortælles om 7 steder i byen, hvor der er udendørs udstillinger. Det er 7 steder, hvor “det skete” dengang. Gethsemanekirche, hvor oppositionsbevægelsen forsamledes, Alexanderplatz, hvor den store protestdemonstration fandt sted, Brandenburger Tor, der blev scene for glædesrusen over murens åbning, Kurfürstendamm som første mødested for Øst- og Vestberlinere, Stazi-Zentrale, der blev besat den 15. januar 1990, Schlossplatz, hvor det daværende Palast der Republik husede det første demokratisk valgte DDR Parlament  og endelig East Side Gallery, hvor 118 kunstnere fra 21 lande allerede en uge efter murens fald begyndte at gøre muren til lærred for deres kunstværker. Se nærmere oplysninger om stederne her.
Læs evt. mere om festlighederne på Berlin-nyt her.

Stadtmuseum Berlin i Ephraim Palais

Stadtmuseum Berlin lukker i weekenden 9./10. november udstillingen Ost-Berlin. Die halbe Haupstadt. Så de holder finissage de to dage. Der er fri entré og gratis omvisninger, og man kan selvfølgelig se udstillingen, som jo er helt central at se på disse dage. Desuden vises filmen Grenzgänger – Sinfonie einer Mauerstadt af Andreas Göx. Læs mere om udstillingen her og om omvisningerne her.

9. november i DHM

Deutsches Historisches Museum har valgt at markere datoen 9. november i et bredere perspektiv. Der er nemlig flere begivenheder i Tysklands historie, som falder på den 9. november. Og det er desværre ikke glædelige begivenheder allesammen. På datoen 9. november blev  i 1848 Robert Blums (en revolutionær, læs evt. på Wikipedia) henrettet, i 1948 blev den tyske republik udråbt, i 1938 fandt nazisternes novemberprogrom sted, og som vi har i frisk erinding, i 1989 holdt Berlinmuren ikke længere.
DHM giver ekspresomvisninger i den faste samling, hvor ovennævnte begivenheder berøres, ligesom der vises film i Zeughauskino. 
Den 9. november er der fri enté på DHM og omvisningerne er gratis. Der er omvisninger både på tysk og engelsk. Lær mere om programmet her.

Tränenpalast med omvisninger og den originale Schabowski-Zettel

Tränenpalast (tårepaladset) var grænsestation mellem Øst- og Vestberlin. Bygningen, hvor kontrollen fandt sted, er nu omdannet til et lille museum, hvor der fortælles om den delte by. Stedet er i høj grad et besøg værd, man ser noget autentisk, og der fortælles autentiske historier. Den 10. november er der omvisninger i løbet af dagen både på tysk og engelsk. Og så viser de fra den 7. november til den 12. januar 2020 den originale seddel, som Schabowski læste op fra på pressemødet, hvor han helt overraskende sagde, at den den frie udrejsetilladelse fra DDR gjaldt fra samme øjeblik, som han læste det. Sedlen bliver ellers udstillet i Bonn. Og den må jo siges at være meget central i forbindelse med murens fald. Og burde den ikke være i Berlin? Helt ærligt?
Se programmet fra Tränenpalast her 
Hvis I ikke kommer til Berlin til Mauerfall-jubilæum, så synes jeg I skal have lov til at se sedlen her.
Og så får I også lige YouTube Videoen med pressemødet.
Share Share
Tweet Tweet
Forward to Friend Forward to Friend
Facebook
Twitter
Website
Copyright © 2019 berlin-nyt.dk, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp