Copy
Du kan nu også følge Center for Udsatte Flygtninge på LinkedIn
Nyt fra Center for
Udsatte Flygtninge
Februar 2018
Introbillede

Gratis fyraftensmøder med nyeste viden om familieliv på flugt

Kom til gratis fyraftensmøde hos Center for Udsatte Flygtninge i København (8. marts) og Odense (22. marts). Hvordan genopbygger man et familieliv efter en årelang flugt fra krig? Og hvordan kan man styrke aktivt medborgerskab lokalt? Kom tæt på flygtningefamiliers tilværelse i Danmark, når ph.d. og psykolog Ditte Shapiro holder oplæg med afsæt i sin nyligt offentliggjorte ph.d.-afhandling.

Læs mere og tilmeld dig fyraftensmødet

Nyt lovforslag med skærpede krav for optjening af pension

Regeringen har fremsat et lovforslag, der indebærer skærpede krav for optjening af folkepension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og førtidspension. Dansk Flygtningehjælp påpeger i sit høringssvar, at hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det medføre, at der vil være en voksende gruppe af flygtninge i Danmark, som ikke vil have ret til fulde pensionsydelser og således risikerer en alderdom med meget vanskelige økonomiske vilkår eller fattigdom.

Se Dansk Flygtningehjælps høringssvar

Ny udgave af 25 spørgsmål og svar om flygtninge

Hvem er flygtning? Hvor mange mennesker er på flugt? Hvor mange flygtninge er der i Danmark, hvor bor de, og hvad lever de af? Flygtninge er et tilbagevendende emne i den politiske debat. Der er mange holdninger til emnet og ikke altid helt så meget viden. Dansk Flygtningehjælps 25 spørgsmål og svar om flygtninge er netop blevet opdateret. Den besvarer nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge for at bidrage til debatten med fakta.

Se og download 25 spørgsmål og svar om flygtninge

Nyt projekt skal forebygge radikalisering og negativ social kontrol

Center for Udsatte Flygtninge skal bidrage til nyt projekt for Undervisningsministeriet. Projektet skal klæde pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle på til at forebygge radikalisering og negativ social kontrol af børn og unge i daginstitutioner, fritidstilbud, på skoler og ungdomsuddannelser. Vi glæder os til samarbejdet med VIA UC, UCC, Als Research og Integrationsnet. Følelsen af marginalisering kan være en særlig udfordring for flygtningebørn, så det er vigtigt, at skoler og dagtilbud har redskaber til at sætte sensitive temaer på dagsordenen på en inkluderende måde.

Læs mere om projektet
 
Se Center for Udsatte Flygtninges håndbøger om flygtningebørn i daginstitutioner og skoler

Nyt studie om forebyggelse af negativ social kontrol fra dagtilbud til ungdomsuddannelser

Et nyt litteraturstudie foretaget af Rambøll for Undervisningsministeriet samler viden om, hvordan fagpersoner i dagtilbud, fritidstilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser kan medvirke til at øge børn og unges modstandskraft mod negativ social kontrol. Studiet peger på, at undervisning om demokrati, rettigheder og seksualitet samt adgang til vejledning ved professionelle og dialog med ligesindede udgør væsentlige dele af forebyggende indsatser.

Se Litteraturstudie om forebyggelse af negativ social kontrol i dagtilbud, fritidstilbud, grundskole og på ungdomsuddannelserne

Center for Udsatte Flygtninge
Dansk Flygtningehjælp
Borgergade 10, 3. sal
1300 København K
T: 33 73 53 39
udsatte@drc.dk
www.udsatteflygtninge.dk

Telefonisk rådgivning: 
Man.-fre. kl. 9-16
3373 5339

Eller rådgivning på mail: udsatte@drc.dk
Center for Udsatte Flygtninge indsamler viden og tilbyder konkrete redskaber og metoder til, hvordan flygtninge med traumer og andre udsatte flygtninge får et aktivt og værdigt liv i det danske samfund.

Vi afholder temadage, fyraftensmøder, yder rådgivning og bidrager til fortalerarbejdet i Dansk Flygtningehjælp.


Center for Udsatte Flygtninge udsender et nyhedsbrev seks gange om året. Vi ønsker, at nyhedsbrevet er relevant for dig, så vi hører meget gerne fra dig, hvis du har forslag til artikler eller forbedringer.

udsatte@drc.dk

Tilpas dine indstillinger
Frameld nyhedsbrevet

Copyright © 2018 Dansk Flygtningehjælp