Copy
Læs om, hvordan afviste arbejdsskadesager nu kan genoptages efter landsretsdom. Se også videointerview med veteranen Jakob, der har PTSD og fået tildelt flexjob.

Soldaterlegatets nyhedsbrev

2020 går på hæld. Et underligt år præget af mange restriktioner, savn og ustabilitet på baggrund af covid-19. 
Men 2020 er også det år, hvor veteraners arbejdsskadesager kom højt på dagsordenen hos Christiansborg-politikerne. I februar afholdte fonden i samarbejde med SF en høring om emnet, hvor professor dr.jur. Andreas Bloch Ehlers førte juridiske beviser for myndighedernes mangelfulde sagsbehandling. På den baggrund bad beskæftigelsesministeren arbejdsskademyndighederne om en redegørelse, og i juni måned i år afsagde Vestre Landsret en dom, der betød, at afviste sager nu kan genoptages. Læs mere i nedenstående nyhed.

Vi er nået langt! Men vi lader ikke champagnepropperne springe så længe statens arbejdsskademyndigheder ikke sagsbehandler veteraners anmeldte erhvervssygdomme efter gældende ret. Ej heller så længe traumatiserede veteraner sendes hjem fra psykiatrisk behandling uden, at nogen tager ansvar for at sikre en koordineret opfølgende indsats. Læs mere i indlægget 'Anerkendelse i faste rammer' sidst i dette nyhedsbrev.

PTSD-sager kan genoptages efter landsretsdom

Det er en god nyhed, at veteraner nu kan få deres sager genoptaget. Men myndighederne sagsbehandler stadig ikke med hjemmel i lovgivningen, mener Soldaterlegatet.

Læs mere her >

'Jeg føler mig mere afklaret'

Soldaterlegatet har fulgt veteranen Jakob Andersen på hans rejse fra militær til civil gennem de sidste tre år. En rejse fra soldat, studerende til sygemeldt og til nu, hvor han netop er blevet godkendt til et fleksjob. Han er diagnosticeret med PTSD og begyndte i 2018 at træne med DIF Soldaterprojekt. 

Se videointerview med Jakob her >   Læs artiklen her >

Støt Soldaterlegatet med 200 kr.

For at fonden kan sikres godkendelse som almengørende fond og modtage momskompensation, kræver det 100 donationer à 200 kr. hvert år. Det ville glæde os meget, hvis I vil hjælpe os med at nå målet! Indbetaling kan ske via MobilePay-nr. 36723 eller via bankoverførsel. Husk at angiv cpr.nr., hvis der ønskes fradrag. 

Se hvordan du gør her >  

Anerkendelse i faste rammer

Soldaterlegatet mener: ‘Festlige skåltaler til flagdagen er kun tomme ord, så længe statens arbejdsskademyndigheder ikke sagsbehandler veteraners anmeldte erhvervssygdomme efter gældende ret, og så længe traumatiserede veteraner sendes hjem fra psykiatrisk behandling uden, at nogen tager ansvar for at sikre en koordineret opfølgende indsats.’

Læs mere her >
Soldaterlegatet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V
soldaterlegatet@soldaterlegatet.dk - Tlf. 31 37 39 60
Afmeld | Find os på Facebook

Email Marketing Powered by Mailchimp