Copy
Læs om mindfulness-træning i København og Soldaterlegatets turné til landets kommuner.

Velkommen til Soldaterlegatets nyhedsbrev

Efter en lang, varm sommer kan efterårets komme mærkes, og det er tid til fordybelse. Soldaterlegatet støtter mindfulnessundervisning for veteraner, og der er lige nu et nyt kursus på vej - denne gang i København. Læs mere om det her i nyhedsbrevet, hvor du også får mere at vide om fondens kommuneturné, der havde fokus på, hvordan man hjælper skadede veteraner tættere på arbejdsmarkedet. Dernæst kan du møde veteranen Jari og hans kæreste, der igennem fælles idrætsoplevelser i naturen får flyttet fokus fra en hverdag præget af PTSD.
 

Mindfulnessundervisning for veteraner

Veteraner har nu igen mulighed for gratis at deltage i det videnskabeligt dokumenterede program Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) i regi af Aarhus Universitet.

Læs mere her >
​​

Soldaterlegatet på kommuneturné

Siden sommeren 2017 har Soldaterlegatet holdt møder med 23 kommuner i landet om, hvordan man kan hjælpe skadede veteraner tættere på arbejdsmarkedet. Initiativet til turnéen er taget på baggrund af de gode erfaringer fra beskæftigelses- og mentorprojektet ’Vejen til et godt hverdagsliv’.

Læs mere her >

Idrætten samler os som familie

Jari Ylänen er den sidste i rækken af fire skadede veteraner, Soldaterlegatet følger de næste par år igennem deres deltagelse i DIF Soldaterprojekt. Jari håber at kunne finde den helt rigtige idrætsgren men også at få nogle gode oplevelser med familien. Helst i naturen som giver ham en ro og flytter fokus fra det daglige liv med PTSD’en som en mørk følgesvend.

Læs mere her >

Ride4Rehab i mål på Kastellet

På Flagdagen kom 45 skadede veteraner fra DIF Soldaterprojekt i mål efter ni etaper og godt 700 km på cykel landet rundt fra Frederikshavn til København.

Læs mere her >
Soldaterlegatet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V
soldaterlegatet@soldaterlegatet.dk - Tlf. 31 37 39 60
Afmeld | Find os på Facebook

Email Marketing Powered by Mailchimp