Kommende aktiviteter
Generalforsamling

Tirsdag den 18. September kl. 18-19 afholder Forsøgsstationen den årlige generalforsamling.
Indkaldelse er sendt ud pr. mail til alle medlemmer d. 4/9. Vi håber at se så mange medlemmer som muligt.
Læs mere om Forsøgsstationens organisation, støttegivere og vedtægter her.
Besøg af DIS studerende
Foto: Rikke Jeppesen Rod - arkiv foto fra udvekslingsseminar april 2018.
Fredag den 28. September om aftenen får Forsøgsstationen besøg af en gruppe udvekslingsstuderende fra USA. De studerende er under uddannelse indenfor pædagogik, arkitektur og Europæisk historie og er i Danmark via organisationen DIS (Danish Institute for Study Abroad). Øyvind Kirchhoff præsenterer dem for vores hus og lader dem komme 'på gulvet' med smagsprøver på det scenekunstnerisk forsøgsarbejde og stemmetræning (sammen med Angelina Watson).
Træning sæson 18/19
Foto: Gadi Dagon
Vi har altid træning for medlemmer af Forsøgsstationen men har i den kommende sæson fået flere træninger ind som også er åbne (dog ikke gratis) for ikke-medlemmer.
GAGA people
Det var en bragende succes med Gaga people under CPH Stage, hvor Siri Wolthoorn underviste hver morgen, og vi er meget glade for at kunne annoncere at hun er tilbage med faste ugentlige træninger i den nye sæson. Læs mere om træningen og hvornår de forskellige klasser begynder her. For dem der ikke har set den, var der en stor artikel i Politikens IBYEN i forbindelse med CPH Stage ( link).
Gaga people er gratis for Forsøgsstationens medlemmer, men ikke-medlemmer er også velkomne mod betaling af 70 kr pr. gang.
Moderne dans
Stands&Dans er ligeledes tilbage med to hold i moderne dans mandag aften. My Lindblad og Camilla Stage er hovedundervisere gennem sæsonen. Læs mere om holdene og pris for deltagelse for ikke-medlemmer enten på Stands&Dans hjemmeside eller på vores hjemmeside her.
Nederst i nyhedsbrevet er en oversigt over alle træningstilbud i afsnittet "Særligt for medlemmer".
Kvalitetsseminar
Lørdag d. 24. november ’18 afholder Forsøgsstationen i København et seminar omkring begrebet kvalitet i teatret. Det er med inspiration fra 80’erne og 90’ernes kvalitetsudvalgsarbejde i børne- og ungdomsmiljøet samt en fornemmelse for et voksende behov i teatermiljøet for at (gen)finde et kvalificeret sprog omkring kritik, at vi forsøger at sætte kvalitetsdiskussionen på dagsordenen.
 Seminaret har inviteret samtlige medlemmer fra Børneteatersammenslutningens (BTS) tidligere kvalitetsudvalg for at få glæde af deres værdifulde erfaringer (bl.a. Catherine Poher, Bodil Alling, Gitte Kath, Simon Vagn Jensen, Peter Seligmann, Michael Ramlöse, Lene Vestergaard, Biba Schwoon m.fl.)
Vi håber at så mange som muligt fra børne/ungdomsteatermiljøet samt det øvrige teatermiljø har lyst til at deltage og blande sig i denne vigtige samtale.
Læs mere om arrangementet på hjemmesiden, eller læs foromtale her i Teateravisen.
|