Copy
Nyhedsbrev nr. 5/2014 - i nyt design
Se denne mail i din browser

Læs i dette Nyhedsbrev:

Nyt om OK13

Gencertificering

Ligestilling
Nye vikartilskudsregler

Folkemødet 2014

Nyt design, men samme indhold

Vores nyhedsbrev har fået nyt udseende.
Vi bruger et nyt program med en færdig skabelon, som samtidig kan styre vores mailkartotek. Det betyder at b
rugerne fremover selv kan tilmelde sig eller afmelde nyhedsbrevet. Lidt mere professionelt og lidt mindre arbejde - det er målet, men det er ikke sikkert vi er der endnu. Giv gerne respons på, hvordan du oplever det.

Følg de kristne friskoler på Facebook
Følg de kristne friskoler på Facebook
Gå til vores hjemmeside
Gå til vores hjemmeside

Nyt om OK13

Planlægningen af det nye skoleår er fuld gang ude på skolerne. Vi får en del spørgsmål og vi forsøger at besvare dem efter bedste evne - ofte i samarbejde med de andre friskolesekretariater eller efter at kontakt med Moderniseringsstyrelsen.
I sidste uge havde vi et opsamlingsmøde i Moderniseringsstyrelsen, som glædede sig over god tilslutning til deres oplysningsmøder og god respons efterfølgende.
I er fortsat velkomne til at kontakte os med spørgsmål og kommentarer, men vi har også lavet en FAQ på vores hjemmeside, hvor man kan finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.
Se mere her.

"Gencertificering" af tilsynsførende

Certificeringen af de tilsynsførende, som skolernes forældrekreds kan vælge til at føre tilsyn med skolens undervisning, er gyldig i 5 år. Herefter skal den tilsynsførende gennemgå et mindre kursusforløb for at blive gencertificeret.
Mere end 260 personer er blevet certificeret til at føre tilsyn med de frie grundskoler. Se listen over tilsynsførende her under punktet "Certificering".
D. 27. maj afvikledes det første "pilotkursus" i København, som et forsøg på at finde en form, der både tilgodeser ønsket om sparring med andre certificerede, opdatering på love og regler samt ministeriets krav til en gencertificering. 50 deltagere gav udtryk for stor tilfredshed med dagen og næste "pilotkursus" findes sted d. 22. september på Severin Kursuscenter i Middelfart. FKF står som praktisk arrangør af dette kursus, men kurserne arrangeres i fællesskab mellem alle friskoleforeninger.
Fra februar 2015 vil det være muligt at opnå gencertificering på disse kurser, hvis man har været certificeret i mindst 3 år.
Kursusprogrammer vil løbende blive opslået på Fordelingssekretariatets hjemmeside.

Påmindelse om indberetning af måltal og
politikker for ligestilling

I en mail d. 12. maj blev alle skoler bedt om at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Undervisningsministeriet har nu sendt en email med en påmindelse om indberetning, da man ikke har modtaget ret mange indberetninger.Fristen er den 31. maj 2014.
I FKF finder vi det helt urimeligt at skolerne skal pålægges yderligere indberetningsforpligtelser og mener at FIRE skoler bør fritages for regeringens tiltag i retning af "ligestillingsfundamentalisme". Derfor har vi taget kontakt til en række politikere, der allerede har startet en debat på nettet og nu vil tage sagen op med ligestillingsminister Manu Sareen. MEN indtil der sker videre i sagen må vi også i de kristne friskoler følge loven og lave de nødvendige indberetninger.
Skolerne skal ved indberetningen:
  • Angive det opstillede måltal
  • Angive forholdet af mænd og kvinder i den aktuelle sammensætning i det øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen (eksklusive medarbejder- og elevvalgte medlemmer).
  • Konkludere om det opstillede måltal er nået eller ikke er nået. Er det opstillede måltal ikke nået, skal der tilføjes en begrundelse herfor.
  • Institutioner med 50 medarbejdere eller flere skal oplyse om den udarbejdede politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.
  • Institutionernes indberetning skal ske årligt og senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. § 4, stk. 2, i ligestillingsbekendtgørelsen.

Ændringer i vikartilskudsreglerne

Hidtil har Fordelingssekretariatet ydet tilskud til vikartimer varetaget af skolens fastansatte lærere og børnehaveklasseledere, hvis timerne er indregnet i de pågældende vikarers aktivitetsplaner som ”vikarpuljetimer”.
Med overgangen til de nye arbejdstidsregler er der ikke længere hjemmel til løbende udbetaling af over-/merarbejde hvorfor Fordelingssekretariatets bestyrelse har besluttet, at der med virkning fra 1. august 2014 ikke længere ydes tilskud til
”Vikarpuljetimer”.
Fordelingssekretariatet yder derfor med virkning fra 1. august 2014 kun tilskud til vikartimer udbetalt som over-/merarbejde, når udbetalingen sker på baggrund af en arbejdstidsopgørelse efter
normperiodens udløb. 
Fordelingssekretariatet yder med virkning fra 1.
august 2014 vikartilskud til:
  1. Eksterne månedslønnede vikarer, som ansættes til og lønnes for vikararbejde for en ansat, der er fraværende i en længere periode.
  2. Eksterne timelønnede vikarer, som ansættes til og lønnes for vikararbejde for en ansat, der er fraværende i en kortere periode.
  3. En ansat, der midlertidigt får en forhøjet og lønnet beskæftigelsesgrad som følge af længerevarende vikararbejde.
  4. En ansat, der som følge af vikararbejde og på basis af en arbejdstidsopgørelse får udbetalt godtgørelse for over- og/eller merarbejde efter normperiodens udløb.
  5. Intervallønnede, der på forhånd har aftalt en vikartimepulje på maksimalt 100 timer med skolen.

Folkemødet 2014

Fra d. 12.-14. juni samles politikere, meningsdannere, foreninger og mediefolk på Bornholm. FKF vil også være repræsenteret ved Thorkild Bjerregaard og Henning Høgild fra bestyrelsen og sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen. Vi vil sammen med de andre friskoleforeninger deltage i debatterne og tale friskolernes sag. Alle er velkomne, hvis I har tid og lyst.
"Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer;..."    Joh 14,27

Sådan lyder det til os pinsedag.... Lad os se frem til det!

Glædeligt forår og glædelig pinse

Jette Vibe Johansen        Hans Jørgen Hansen


Afmeld dette nyhedsbrev         Opdater dine kontaktoplysninger i vores kartotek

Email Marketing Powered by Mailchimp