Copy

 

Nyhedsbrev nr. 1  2019

I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

  1. Praksisfaglighed
  2. Lederløn
  3. Opsamling fra dialogmøder i januar
  4. Frihedspakke - og stramninger på tilsynet
  5. Nyt fra kontoret
  6. Kalender

Videbæk Kristne Friskole får topplacering i ny CEPOS undersøgelse, der måler skolernes undervisningseffekt
Blandt 1424 grundskoler placeres VKF som den 3. bedste skole i Danmark!!

https://www.cepos.dk/…/undervisningseffek…/find-din-skoles-1

Undervisningseffekten er skolens evne til at løfte eleverne ud over det niveau som man ville forvente af dem i forhold til deres socio-økonomiske baggrund. 

Praksisfaglighed

Den politiske aftale om at styrke den praktiske del er på plads, men der er fortsat mange ubekendte i den nye virkelighed for skolerne.
Og samtidig raser debatten. Kommunerne kalder det hastværk og der er røster, der fremhæver, at aftalen i stedet svækker praksisfagligheden, fordi den binder en masse timer til bestemte fag og tvinger skolerne til at aflyse gode samarbejdsrelationer til erhvervslivet.
De frie skoler har også protesteret - bl.a. i Politiken d. 6. februar - hvor der gøres opmærksom på at mange skoler ikke har fysiske rammer til de nye valgfag og at lærerne ikke er klædt på til dette.

Vi får mange spørgsmål, men kan henvise til nedenstående side i Undervisningsministeriet, hvor de prøver at besvare de spørgsmål, der kommer. Vi afventer fortsat om der kan komme justeringer eller politkerne er så pressede af et kommende valg, at de bare skal have dette igennem inden valget. 

Se ministeriets svar på alle spørgsmålene her: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/praksisfaglighed

 

Lederløn pr. 1. januar 2019

Desværre er den endelige organisationsaftale endnu ikke underskrevet og udsendt. Vi henviser derfor fortsat til vejledningen i sidste nyhedsbrev. Vi skal nok viderebringe aftalen, når den er på plads.

 

Opsamling på Dialogmøder for ledere og skolebestyrelsesmedlemmer

Kønsidentitetsdebatten
Vi havde et fint møde i ministeriet om Sundheds-, Seksualundervisning og Familiekundskab. Mange NGO'ere var med bl.a. Sex og Samfund, Shabah (for etniske minoriteter med problematisk seksualitet), Kvinfo, Amnesty, Normstormerne foruden ministeriet og aktørerne i folkeskolen og de frie skoler. Folkeskolefolkene (skolelederforeningen, Danmarks lærerforening, KL og ministeriet) var ikke særlig indstillet på at tage timer fra andre fag for at skabe mere rum til SSF-faget. Som Claus Hjorthdal fra Skolelederforeningen sagde: "Jeg er ked af at sige det i denne forsamling, men SSF-faget er ikke det vigtigste fag i folkeskolen." Så vi fik ikke brug for at hæve røsten og slå et slag for friheden, da der i første omgang ikke ser ud til at komme det store ud af det. Noget kommer der til at ske - det var alle vist klar over, men nogen revolutionerende tiltag er det svært at forestille sig.

Religiøse friskoler
Vi står foran et folketingsvalg, hvor friskolerne også er kampplads – både i forhold til debatten om muslimske/religiøse friskoler og i forhold til tilskud, koblingsprocent og socialt taxameter. Derfor besøgte bestyrelsen for FKF Anni Matthiesen (V), Lars Aslan Rasmussen (S), Daniel Toft Jakobsen (S) og Jakob Sølvhøj (Enhedslisten). Gode samtaler, men det er som om politkerne er åbne, lyttende og forstående, når man snakker med dem face-to-face, men de glemmer deres gode intensioner, når der er en sag i pressen, som de bliver bedt om at kommentere. NB: Vi fik også lige en uplanlagt samtale med undervisningsminister Merete Riisager i døren på vej ud fra et arrangement om lærernes trivsel.


Private skoler og selvejende institutioner
Et møde med embedsmænd i ministeriet slog fast at uanset hvidvaskningsdirektiv og forskellige udmeldinger fra embedsmænd og politikere, så røres der ikke ved at private skoler er private skoler. Dvs. at de 13 skoler i FKF, der er oprettet før 1977 og har status af private skoler, kan forblive at være private skoler, hvis de selv ønsker det. Hvordan disse skoler skal forholde sig til bl.a. krav om registrering af reelle ejere m.v. kommer der brev ud om "i den nærmeste fremtid".

Frihedspakke - og stramninger på tilsynet

Regeringen og Dansk Folkeparti har lavet en aftale om stramning af tilsynet med de frie skoler - herunder særligt en stramning af reglerne om donationer.
Aftalen indebærer bl.a. at en række af de stramninger om tilsyn, donationer og whistleblower-ordning, der de senere år har ramt de frie grundskoler, nu også skal indføres for de private gymnasier og for efterskolerne. Samtidigt skal aftalen give de frie grundskoler og de private gymnasier friere rammer for at drive skole ved at åbne for, at skolerne kan oprette ”filialer” og klubtilbud for børn fra 4. klassetrin.
Aftalen blev offentliggjort den 25. januar og er allerede udmøntet i et lovforslag med ændringer af friskoleloven samt lovene om efterskoler og private gymnasier. Af høringsbrevet til lovforslaget fremgår, at regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i marts måned. 
Om lovforslaget så kan nå at blive behandlet af folketinget inden det kommende valg, er uvist. Lovforslag, der ikke er vedtaget, inden valget udskrives, bortfalder. Hvis lovforslaget vedtages, er det meningen, at det skal træde i kraft den 1. august 2019.

Mulighed for at oprette afdelinger
Lovforslaget giver mulighed for, at en skole kan oprette op til to afdelinger. Der knytter sig en række betingelser både til at oprette en afdeling og til at drive den:

  • Oprettelsen skal godkendes af Undervisningsministeriet efter samme procedure, som gælder for oprettelse af nye skoler.
  • Beslutningen på skolen om at oprette en afdeling skal ske efter samme procedure, som gælder for vedtægtsændringer og skal indarbejdes i skolens vedtægter. 
  • En eventuel nedlæggelse af en afdeling kan kun ske til ophør af et skoleår og vil kræve en vedtægtsændring.
  • En afdeling kan kun oprettes i samme kommune, som skolen ligger, eller en nabokommune. 
  • Afdelingen har samme skoleleder og bestyrelse som hovedskolen, og der er kun en samlet forældrekreds for hovedskolen og afdelingen/afdelingerne.
  • Eleverne går enten i afdelingen eller i hovedskolen. Det er ikke tilladt at flytte rundt på eleverne, fx for at udnytte ledig bygningskapacitet. Afdelingen betragtes som et særskilt undervisningssted. 
  • Kravene til undervisningen i afdelingen er naturligvis de samme, som gælder for frie grundskoler i medfør af friskoleloven.
  • Kravene til elevtal i afdelingen er, at der det første år skal være mindst 9 elever og i andet år mindst 15 elever. Senest i tredje skoleår skal kravet om mindst 9 elever i bh.kl. – 2. klasse være opfyldt, og senest i det femte år skal kravet om mindst 6 elever i 3.-4. klasse være opfyldt. Det er tilladt, at en afdeling kun omfatter bh.kl. – 4. klasse. Friskolelovens krav om mindst 9 elever på 5.-7. klassetrin gælder således ikke for afdelingen. En afdeling kan imidlertid kun omfatte grundskolen. Der kan således ikke etableres en afdeling, der omfatter en grundskoleafdeling og/eller en gymnasieafdeling.
  • Tilskuddet beregnes for det samlede elevtal i hovedskole og afdelinger. Der ydes således kun et grundtilskud til den samlede skole. 
  • Hvis afdelingen ligger i en nabokommune, er denne kommune afdelingens beliggenhedskommune. Afdelingen skal anmeldes til denne beliggenhedskommune, som også skal yde PPR-betjening og sundhedspleje. Forældrekredsen kan også anmode beliggenhedskommunen om at udpege den tilsynsførende, ligesom det vil være beliggenhedskommunen, ministeriet kan anmode om at føre skærpet tilsyn med afdelingen. Beliggenhedskommunen kan også yde tilskud til skolen jævnfør friskolelovens bestemmelser. 

Mulighed for klubtilbud fra 4. klasse
Forslaget, der skal give en friskole mulighed for at oprette et klubtilbud fra 4. klasse, er en KAN-bestemmelse. 
Det er nemlig ikke givet, at det er muligt at oprette et klubtilbud, selvom skolen ønsker det. Klubtilbuddet skal nemlig oprettes i medfør af dagtilbudsloven, og muligheden for at oprette et klubtilbud er således baseret på, at skolen indgår en aftale med kommunen om at oprette tilbuddet. Kommunen er ikke forpligtet til at indgå en sådan aftale – det er op til kommunalbestyrelsen.
Udgifterne til driften af klubtilbuddet skal dækkes af forældrebetalingen og det kommunale tilskud. Der skal føres et særskilt regnskab for klub-ordningen, som skal indgå som en del af skolens samlede regnskab.
Skolens bestyrelse og daglige ledelse har også det ledelsesmæssige ansvar for klubben. Men det vil være kommunen, der har tilsyn med klubtilbuddet efter dagtilbudslovens regler. Tilsynet med, om klubtilbuddet opfylder friskolelovens krav om uafhængig og frihed- og folkestyre, vil indgå i et eventuelt tilsyn fra STUK.

Mulighed for administrative fællesskaber
Lovforslaget åbner mulighed for, at en fri grundskole kan indgå aftale med en anden fri grundskole om varetagelse af administrative opgaver efter vederlag. Skoler kan således finde sammen om fælles løsning af specifikke administrative opgaver. Det er et krav, at der foreligger en skriftlig aftale.
Vederlaget for opgaveløsningen må kun dække opgaveløsningen. Aftalen må således ikke indebære, at den ene skole økonomisk støtter den anden skole. Den skriftlige aftale vil indgå i ministeriets økonomiske tilsyn med skolerne. Det er en betingelse, at opgavevaretagelsen ikke må indebære myndighedsudøvelse på vegne af den anden skole.
Undervisningsministeriet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at varetage administrative opgaver - herunder karakteren af opgaverne og omfanget. Det kunne fx være begrænsninger i forhold til opgaver angående elever, eller regler om, at opgavevaretagelsen ikke må indebære risiko for skolens uafhængighed.

Stramninger – styrket tilsyn og gennemsigtighed
Forslagets styrkelse af tilsynet retter sig hovedsageligt mod donationer. Hensigten er at gøre det mere gennemsigtigt, hvorfra skolen modtager gaver. De vigtigste punkter i forslaget er:

  • Forbud mod at modtage anonyme donationer – uanset størrelsen. Anonyme donationer skal returneres, og hvis dette ikke er muligt, skal donationen overføres til Undervisningsministeriet. Hvis donationen ikke afhentes i Undervisningsministeriet, tilfalder den statskassen. 
  • Afvis eller forklar model for modtagelse af donationer: Hvis skolen modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms, skal skolen inden 30 dage efter modtagelsen udarbejde en skriftlig redegørelse for, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen, ved modtagelsen, fortsat overholder uafhængighedskravet og frihed og folkestyre-kravet. Redegørelsen skal underskrives af bestyrelsen og offentliggøres på skolens hjemmeside. 
  • Ved oprettelse af skoler efter den nye midlertidige godkendelsesordning: Ministeriet kan bestemme, at materiale vedrørende anmeldelsen skal indleveres ved personligt fremmøde; og at underskriften skal ske i forbindelse med det personlige fremmøde.  
  • Skoler oprettet efter den nye midlertidige godkendelsesordning: Bestyrelsesmedlemmer skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring, som skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Erklæringens indhold tager udgangspunkt i den erklæring, der skal udfyldes ved anmeldelsen af en ny skole.
  • Der indføres forbud mod at modtage donationer fra fysiske eller juridiske personer samt offentlige myndigheder fra lande uden for EU og EØS på over 20.000 kr. eksklusiv moms. Dog kan skolen søge undervisningsministeriet om tilladelse til at modtage sådanne donationer. 

Hvis skolen ikke får godkendelse til at modtage donationen, skal denne returneres til afsenderen. Hvis donationen ikke kan returneres, skal den overføres til Undervisningsministeriet; og hvis donationen ikke er afhentet inden 6 måneder, tilfalder den statskassen. 

  • Skoler, der ikke modtager statstilskud, bliver fremover omfattet af reglerne om modtagelse af donationer. 
  • Ministeriet får udvidede beføjelser til at indsamle oplysninger om bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med et tilsyn.
  • I forbindelse med et tilsyn kan ministeriet pålægge bestyrelsens medlemmer at underskrive en erklæring, hvor ”de forholder sig til en række udsagn om frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet m.v.”, som det hedder i lovbemærkningerne. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringen. Disse vil tage udgangspunkt i de erklæringer, der skal anvendes i forbindelse med den midlertidige ordning for oprettelse af nye skoler.

Nyt fra kontoret

Den nye ferielovs betydning for lærernes arbejdstid

Som følge af indfasningen af den nye ferielov vil nettoårsnormen i de to kommende skoleår være markant større end normalt. Det får betydning for planlægningen af skoleåret – såvel med hensyn til den enkelte lærers opgaver som med hensyn til, hvor mange ansatte der er behov for. Med andre ord er det noget, som skal tages i betragtning allerede fra den tidlige begyndelse af planlægningen af det kommende skoleår.
Den nye ferielov betyder, at der i sommeren 2020 vil være færre feriedage til rådighed end vi normalt kender det. Det skyldes, at ferieoptjeningsperioden fra. 1. januar 2019 til 31. august 2019 er forkortet til 8 måneder, mod normalt 12 måneder. Ferie optjent i denne periode skal afvikles i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020 og danner dermed grundlag for antallet af feriedage i sommeren 2020.
Ferie er i overenskomsten planlagt som 20 dage i juli og 5 dage i august, men i sommeren 2020 er der alene 16,64 dage til rådighed. De resterende dage op til 25 feriedage optjenes i perioden 1. september 2020 til 31. december 2020. Det reducerede antal feriedage slår igennem i nettoårsnormen således:
  • Skoleåret 2019/20:     1712,06  arbejdstimer
  • Skoleåret 2020/21:     1716,80  arbejdstimer
Udgangspunktet er således, at der i skoleåret 2019/20 er 24,86 flere arbejdstimer til rådighed og i skoleåret 2020/21 er der 37 arbejdstimer mere til rådighed, pr. fuldtidsansat alene på baggrund af det lavere antal feriedage. På den måde kan man tale om, at der frigøres en stor portion timer, som man skal tage stilling til anvendelsen af. For en 2-sporet skole med 30 lærere er værdien af den ekstra arbejdstid skønsmæssigt ca. 475.000 kr. 
Der er således tale om en velkendt situation, hvor lærernes arbejdstid varierer fra år til år, blot vil der være tale om et større udsving end normalt. Et samlet overblik over udviklingen i nettoårsnormen i de kommende år ses nedenfor. 
 
 Varsling af ferie 2020
Skoler tilrådes, at meddele skolens ansatte, at der i sommeren 2020 afholdes 16,64 feriedage som de sidste dage af juli måned og at øvrige fridage i juli og august tildeles som nul-dage. Dette skal ske senest med udgangen af marts 2020. I samme moment opfordres skolerne til at offentliggøre elevernes ferieplaner for sommeren 2020, således at lærerne kender længden for skolens ferieperiode.
Endvidere skal vi opfordre til, at skolen i god tid inden sommerferien i år, melder ud om 0-dagenes placering i de kommende år, således at lærere og børnehaveklasseledere kan planlægge ferier og fridage som sædvanligt, fx i forbindelse med uge 42, jul og nytår, vinterferie og påske. Anbefalingen fra FKF, FSL og de øvrige skoleforeninger er, at 0-dagene i de kommende år placeres som sædvanligt – med mindre særlige lokale forhold medfører at man aftaler eller beslutter noget andet, hvilket i så fald bør ske i god tid.
 
Arbejdstid i skoleårene 2019/20 og 2020/21
Udgangspunktet er herefter, at ledelsen går i dialog med skolens lærere, eventuelt gennem samarbejdsudvalget, for at drøfte hvilke muligheder der er for den frigjorte arbejdstid, herunder konkrete ideer til pædagogiske projekter eller lign. Dette kunne indebære et eller flere af nedenstående elementer:
  • Skolen iværksætter et eller flere pædagogiske projekter i skoleåret 2019/20 og/eller 2020/21 idet netop den frigjorte arbejdstid muliggør sådanne ekstraordinære projekter.
  • Skolen iværksætter en eller flere pædagogiske dage.
  • Skolen planlægger med anden øget aktivitet for den enkelte medarbejder i de 2 skoleår. 
Skolen skal i planlægningen være opmærksom på, at arbejdstiden skal søges jævnt fordelt over året og at tillidsrepræsentanten skal inddrages i overvejelserne om arbejdstidens planlægning.
Skolen kan desuden gå i dialog med den enkelte lærer og drøfte hvordan den frigjorte arbejdstid skal planlægges, herunder om den enkelte lærer forud for skoleårets begyndelse ønsker planlægning af særlige dage (særlige feriedage, omsorgsdage, restbarsel etc.) på nul-dage, således at arbejdstiden kun øges marginalt i de pågældende skoleår. Herudover kan det aftales at overført overtid fra det forudgående skoleår kan benyttes til at reducere arbejdsbelastningen.
Endelig skal skolen være opmærksom på udsvingene i årsnormen i forbindelse med eventuelle stillingsopslag for de kommende skoleår.
 
Arbejdstimetal i de kommende skoleår
    2018/19 2019/20 2020/21 2021/22 2022/23 2003/24
Dage i normperioden 365 366 365 365 365 366
Lørdage-søndage 104 104 105 105 104 104
Feriedage 25 21,64 20 25 25 25
Faste søgnehelligdage 6 6 6 6 6 6
Forskydelige søgnehelligdage: 3 3 2 0 1 3
1. juledag, 25. dec. Tirs. Ons Fre. Lør. Søn. Man.
2. juledag, 26. dec. Ons Tors Lør. Søn. Man. Tirs.
Nytårsdag, 1. jan. Tirs. Ons. Fre. Lør. Søn. Man.
Arbejdsdage i alt 227 231,36 232 229 229 228
Arbejdstimer 1679,80 1712.06 1716,80 1694,60 1694,60 1687,20


Ny ferielov og arbejdstidsplanlægning - informationsmøder
 

Den 1. januar 2019 begyndte overgangsordningen til den nye ferielov. Den 1. september 2019 starter opsparingsåret, og den 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft.
Sagt med andre ord – vi er i gang med den nye ferielov allerede nu! 

Overgang til ny ferielov og planlægning af ansattes arbejdstid. 
FKF har indgået et samarbejde med Dansk Friskoleforening om deltagelse på informationsmøder 6 forskellige steder landet over.
På informationsmøderne vil Tove Dohn og Peter Højgaard Petersen, konsulenter i Friskolernes Hus, orientere om den nye ferielov. FKF vil ligeledes være tilstede. Særligt fokus vil være på planlægningen af de ansattes arbejdstid, herunder især overgangen mellem den hidtidige ferielov og den nye ferielov, som har betydning for arbejdstidsplanlægningen i de to næste skoleår.
I forlængelse af gennemgangen af ferieloven vil der blive lagt op til gruppearbejde om, hvordan indfasningen af den nye ferielov kan håndteres på skolen.
Oversigt over informationsmøderne fremgår af Dansk Friskoleforenings kursusoversigt, hvor du kan finde et sted nær din skole:
https://friskoler.link/ferielov2019


Supplerende pensionsbidrag til ledere, lærere og børnehaveklasseledere med tjenestemandslignende pension (Efterlønskassen eller P-25)

Ledere, lærere og børnehaveklasseledere med tjenestemandslignende pension skal have supplerende pensionsbidrag indbetalt til Lærernes Pension af visse pensionsgivende løndele. Men hvordan skal tillægget beregnes?
Der har været usikkerhed om beregningen af det supplerende pensionsbidrag til lærernes pension for de ledere, lærere og børnehaveklasseledere, der optjener ret til tjenestemandspension, fordi de er medlemmer af Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925. Det er nu afklaret. Skoleforeningerne har drøftet spørgsmålet med FSL og Moderniseringsstyrelsen, og vi kan hermed orientere om sagen.
Pensionsordningen administreres af Udbetaling Danmark, som også modtager skolens pensionsbidrag.
Det supplerende pensionsbidrag beregnes af:

-       OK13-tillæg, 

-       OK18-tillæg, 

-       eventuelt trin 4-tillæg (for de løndele af trin 4-tillægget, som er pensionsgivende) 

-       samt lokalt aftalte løntillæg, der er aftalt pensionsgivende til supplerende pension.

Trin 4-tillægget blev beregnet i 2013 til lærere og børnehaveklasseledere, der i marts 2013 havde mindst 12 års anciennitet. Tillægget kan bestå af både pensionsgivende løndele og ikke pensionsgivende løndele.

For at lette administrationen af dette tillæg, har mange skoler valgt at gøre hele trin 4-tillægget pensionsgivende. Er man i tvivl, må man finde beregningen fra 2013 frem.
Hvis basislønnen og eventuelle pensionsgivende tillæg eller intervallønnen overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet (skalatrin 42 i det såkaldte ”skyggeforløb”), indbetales der et pensionsbidrag på 18% af den overskydende løn til Lærernes Pension.
Ikke-pensionsgivende tillæg bliver ikke pensionsgivende, selvom basislønnen og eventuelle tillæg (inklusiv ikke-pensionsgivende tillæg) eller intervallønnen overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. De ikke-pensionsgivende tillæg er kun med til at ”fylde op” til lønnen på slutskalatrinnet. Det betyder, at ikke-pensionsgivende tillæg indgår ved opgørelsen af, om den samlede løn overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet, og der derfor skal ske indbetaling af pensionsbidrag på 18% af den del af de(t) pensionsgivende tillæg, der overstiger den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. Alle tillæg, herunder ikke-pensionsgivende tillæg, indgår i opgørelsen i den rækkefølge, hvori de er udmøntet (i kronologisk orden).
Bemærk, at det kan forekomme, at pensionsbidraget kun skal være 17,3% for en del af det pensionsgivende beløb. Det drejer sig om løntillæg, der ligger under skillelinjen, som udgøres af den pensionsgivende løn på slutskalatrinnet. For disse løntillæg skal der indbetales 17,3% til Lærernes Pension. Nedenstående eksempel 2 illustrerer denne sjældent forekomne situation.

Eksempler på beregning af supplerende pension
Eksempel 1, er en lærer ansat 100% på basisløn 4 med et trin 42 i skyggeforløb:
Lærerens løndele stables i kronologisk rækkefølge, som er: basisløn, områdetillæg, undervisningstillæg, OK 13-tillæg, kvalifikationstillæg (hvortil der er aftalt supplerende pension) og OK 18-tillæg.
Skolen indbetaler 15% af trin 42 til Efterlønskassen/ P25, som administreres af Udbetaling Danmark. Herudover indbetaler skolen 18% af de pensionsgivende løndele, der overstiger slutskalatrin 42. Det kan være OK 13-tillæg, kvalifikationstillæg, som er aftalt pensionsgivende til supplerende pension, samt OK 18-tillæg.


tabel1.png


Eksempel 2, er en lærer ansat 80% på basisløn 4 med et trin 42 i skyggeforløb:
Læreren i dette eksempel modtager ikke områdetillæg og har et meget lavt undervisningstillæg.

Lærerens løndele stables i kronologisk rækkefølge som er: Basisløn, undervisningstillæg, OK 13-tillæg, kvalifikationstillæg (hvortil der er aftalt supplerende pension) og OK 18-tillæg.
Skolen indbetaler 15% af trin 42 til efterlønskassen, som administreres af Udbetaling Danmark.
For den del af OK 13-tillægget, der ligger under slutskalatrin 42, indbetales der 17,3% til Lærernes Pension.
Herudover indbetaler skolen 18% af de pensionsgivende løndele, der overstiger slutskalatrin 42, til Lærernes Pension. I dette eksempel er det OK 18-tillæg, funktionstillæg og kvalifikationstillæg (hvortil der er aftalt supplerende pension) + den del af OK 13-tillægget, der overstiger slutskalatrin 42.

Eksempel 2 er et tænkt eksempel, som skal vise, at der i ganske få tilfælde kan være tale om, at der skal beregnes 17,3% af pensionsgivende løndele, der ligger under slutskalatrinnet.


tabel2.png
Ny løntabel gældende pr. 01.01.2019
Som tidligere skrevet, er løntabellen blevet opdateret pr. 01.01.2019 og er tilgængelig på hjemmesiden. Eneste ændringer er opdatering af offentlige satser pr. 01.01.2019 samt et ekstra faneblad ”Orientering om ny lederløn”, som kan tages i brug, når organisationsaftalen er offentliggjort.

 

Kalender - kurser og møder

2019
5. marts                           Lederkursus i Nyborg
7.-8. marts                       Bibliotekarernes internatkursus i København - program kommer i næste uge
9. marts                           Generalforsamling på Hotel Nyborg Strand
12-13. marts                    Kursus for nye ledere (del 1) - AFLYST

10. april                           Kursus for nye ledere (del 2) - AFLYST

24. september                 Det konstruktive, tværfaglige samarbejde på Bøgballe Friskole
3. - 4. oktober                  Lederkursus på Trinity
24. oktober                      Fortællekunst på Brogaarden i Strib
29. oktober                      Skoleledermøde Vest på Aulum Kristne Friskole
30. oktober                      Skoleledermøde Øst på Billesborgskolen i Køge

30.- 31. oktober               Pedelkursus på Brogaarden i Strib
31. okt - 1. nov.                Livsfilosofi  og etik i kristendomsundervisningen på Brogaarden i Strib
7. - 8. november              Ny medarbejder på en kristen friskole på Brogaarden i Strib
12.-13. november            Sekretærkursus på Brogaarden i Strib

2020
5. - 12. januar                  Kristendomsursus i Israel
20. januar                        Konference om SSF-faget på Brogaarden i Strib
30.- 31. januar                 SFO- og daginstitutionslederkursus på Severin Kursuscenter i Middelfart
5. - 6. marts                     Bibliotekarernes internatkursus på Brogaarden i Strib

 
"Pas på I ikke narrer jer selv. I som er kloge i denne verden, må give afkald på jeres visdom før I kan tage imod Guds visdom." 1 Kor 3,18

God vinterferie!

Kontoret er lukket i uge 7.

Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen

 
Copyright © 2019 Foreningen af Kristne Friskoler, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp
Copyright © 2019 Foreningen af Kristne Friskoler, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list.

Email Marketing Powered by Mailchimp