Copy
Du har tilmeldt dig løbende nyheder fra Kaps og modtager derfor dette nyhedsbrev.
Se denne email i din browser

Hvornår skal din praksis akkrediteres?

IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet - begynder at akkreditere almen praksis i 2016. I vores region bliver praksis i Guldborgsund, Slagelse, Holbæk og Lolland kommuner akkrediteret i 2016. Du kan se, hvornår din praksis skal akkrediteres her
Der er 16 standarder for almen praksis. Nogle kræver nedskrevne procedurer andre blot mundtlige aftaler i klinikken. Fælles for dem alle er dog, at de skal være meningsgivende for almen praksis. Du kan læse om standarderne her.
KAP-S har inviteret IKAS til to fyraftensmøder i regionen, så du kan få svar på dine spørgsmål omkring akkreditering.

Tilmelding til fyraftensmøde den 6. januar 2015 i Sorø

Tilmelding til fyraftensmøde den 14. januar i Vordingborg

KAP-S er ved at sammensætte et hold af dygtige konsulenter, der kan vejlede dig i processen. Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev på kap-s.dk, hvis du vil være sikker på at modtage information om nye kurser, nyt om akkreditering og meget andet.

Vil du med på Nordisk Kongres 2015?

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har bevilliget 100 stk. early-bird konferencegebyrer samt fælles transport tur/retur Göteborg.

For at få betalt konferencebilletten skal du tilmelde dig senest den 15. marts 2015. Elektronisk faktura med kvittering for betaling sendes til KAP-S for refusion af Early-bird fee. Se hvordan du sender elektronisk faktura.

Du skal selv tilmelde dig Nordisk Kongres og betale kongresgebyret. Ved tilmelding har du mulighed for at booke hotel. KEU refunderer ikke udgifter til hotel eller egentransport. Hotel Gothia Tower er hovedkongreshotellet.

Du kan tilmelde dig Nordisk Kongres her.
Du kan tilmelde dig transport tur/retur til Nordisk Kongres her.

Kongressen starter den 16. juni om morgenen og derfor kører vi til Göteborg den 15. juni om eftermiddagen og påregner at være på hotellet cirka ved 19-tiden. Vognmanden er ved at planlægge turen til os. Afhentningstider mailes efter tilmelding sammen med program for turen.
Invitation til kursusrække inden for antibiotika i almen praksis 
Bemærk at praksispersonale kan deltage i kurset.
"Det luskede ved bakterien er, at man sagtens kan være bærer af den uden at have den fjerneste idé om det. 
Hvis man ellers er sund og rask, har man ingen symptomer, men kan smitte andre, som er mere svagelige. De kan blive alvorligt syge og i værste fald dø"
 
(Professor og overlæge Hans Jørn Kolmos, Politiken, Sygdom, 24. august 2014)

Mellemørebetændelse, øjenbetændelse og sinuit: Kan det klares uden antibiotika?
Skal man altid bruge bredspektrede antibiotika ved KOL og atypiske pneumonier?

Hvilke opgaver har den praktiserende læge, hvis en af hans patienter har MRSA? Skal hele familien behandles? Hvad med børnehaven?
Må patienter med MRSA overhovedet komme i klinikken? Hvor kan man finde yderligere hjælp?

Disse spørgsmål  – og meget mere, bl.a. din egen mening – er indholdet på dette halvdagskursus om antibiotika.
Kom på dette kursus og få en opdatering af bl.a. Hans Jørn Kolmos i nyeste viden om behandling med antibiotika, især inden for resistens og MRSA.
Der ydes refusion for tabt arbejdsfortjeneste (1.300 kr.).
Uddannelseslæger og praksispersonale er også velkomne.

Kurserne er arrangeret af Kvalitet i Almen Praksis i Region Sjælland (KAP-S) v. lægekonsulenterne Sven Frederick Østerhus og Poul Erik Holst.
Program og tilmelding
Copyright © 2015 KAP-S, Alle rettigheder forbeholdes.


frameld nyhedsbrev    opdater min profil

Email Marketing Powered by Mailchimp