Copy

Miemietz ARTnews -  Oktober 2017

Efterårssalg på kvisten

Tak til alle jer der kiggede forbi min stand på ‘Kunst for alle’ i starten af oktober. Det var en fantastisk  weekend, hvor jeg mødte mange nye og bekendte ansigter. Jeg sætter stor pris på alle jer, der år efter år kommer forbi og støtter op om min forretning med kram, ros og idéer, og i det hele taget bare er der.

Udover salg til private i ind- og udland fik jeg også solgt collager til Folketingets Kunstforening og KappAhls Kunstforening i Sverige.

Jeg er i gang med at planlægge udstillinger for 2018. Så mangler din arbejdsplads nogle spændende collager at kigge på så skriv til mig her: bmiemietz@hotmail.com

Nye tider - kom og gør et kunstkup

Jeg valgte i oktober at stoppe hos ArtCompaz efter 12 års samarbejde. Jeg synes, der skulle ske noget andet, og nogen gange er det sundt at springe ud i det og prøve noget nyt.

Derfor inviteres du  søndag den 12. november 2017 kl. 12-14 til efterårssalg på mit værksted og atelier på Amagerbrogade 101, 4. sal. Her vil jeg byde på et glas bobler, og der er en goodiebag til de fem første gæster.

På dagen har jeg et udvalg af malerier og collager til en rigtig fin pris. Så hvis du længe har tænkt over, at du ville have et af mine værker hængende, er det nu, du skal slå til og gøre et rigtigt kunstkup.

 


Velkommen til alle jer der har skrevet jer op til mit nyhedsbrev, da I var forbi ‘Kunst for alle’. Her trak jeg lod om to gavekort på 500 kr., og vinderne blev Anja Moos Wagner og Heidi Munk Meyer. Tillykke til jer begge!

Jeg ønsker dig et rigtigt godt efterår.
De bedste hilsner
Betina

Kunstner Betinna Miemietz  -  Amagerbrogade 101, 4 sal.  -  2300 København S.
Telefon +4560945699  - bmiemietz@hotmail.com

Afmeld nyhedsbrev






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Betina Miemietz Billedkunstner · Amagerbrogade 101. 3 sal · Copenhagen 2300 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp