Copy
Nyhedsbrev – Biblioteket i Thy – november 2016
Se denne e-mail i din browser
Kæmpe rollespilsucces i byparken
 
Mandag i efterårsferien havde Biblioteket i Thy besøg af Rollespilsakademiet. I planlægningsfasen havde vi gjort os mange overvejelser omkring en spændende måde at aktivere børnene på – ret hurtigt var vi klar over, at de skulle engageres med deres fysik og aktive medvirken.
 
Pladsen til netop den form for medvirken er oplagt: ChristiansGave, som jo i den grad inviterer til leg, og som samtidig og fremadrettet vil være det fysiske bindeled mellem forskellige kulturtilbud i Thisted.
 
Rollespilsakademiet havde tre instruktører til rådighed, som professionelt og deltagende, og med en meget autentisk udklædning, engagerede børnene. Og som udover det tekniske og gennem leg lærte børnene en masse om holdånd, selvdisciplin, samarbejde og organisation.
 
Der blev produceret godt 50 sværd, som de stolte børn kunne tage med hjem, og kamplegen stod på til allersidste sekund inden kl. 17. Det er oplagt at bygge videre på denne form for leg – og det er ikke utænkeligt, at vi i biblioteksregi arbejder mere med den slags events fremover. 150 børn og voksne deltog – med masser af begejstring.
 

Se mere om Rollespilsakademiet her.
 
Carl Søgaard, bibliotekar ved Biblioteket i Thy.
1/12: Advents Café


En hyggestund med oplæsninger og fortællinger.


Læs mere >>>

 
12-13/12: Skovnissernes Jul


Juleforestillinger i Thisted og Hanstholm.


Læs mere >>>
14/12: Juleballaden


Show for hele familien.


Læs mere >>>

Tegn den verden, du gerne vil bo i
 

Forestil dig en verden, hvor alle børn har det godt. Hvordan ser der ud? Hvad er det vigtigste? Prøv at tegne det, så godt du kan.
 

Læs mere om konkurrencen her. 

Naturvidenskabsfestival 2016 – se filmen
 

I forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2016 havde vi foredrag på Thisted Bibliotek.
 
Freja Sande fra Tingstrup Skole har lavet en film fra arrangementet,
som du kan se her.

Blixen – baronesse, storvildtjæger, storyteller
– optakt til Ordkraft 2017

 

Årets tema på Ordkraft 2017 er natur. Derfor varmer vi op til Ordkraft ved at tage jer med på en rejse ind i Karen Blixens store fortællinger. Blixen havde en unik evne til at skildre menneskets natur og naturen selv i sine fortællinger.
 
Sune de Souza Schmidt-Madsen bliver interviewet af Tine Eggertsen fra Aalborg Bibliotekerne. Tine vil også fortælle meget mere om indholdet på årets Ordkraft og løfte sløret for, hvilke forfattere der i år besøger Ordkraft.
 
Sune de Souza Schmidt-Madsen er redaktionschef for skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof, oversætter og forfatter og tidligere ansat som underviser ved Karen Blixen Museet. Han er desuden cand.mag. i litteraturvidenskab med speciale i Karen Blixen.
 
Ordkraft 2017 foregår fra fredag d. 7. april, lørdag d. 8. april og søndag d. 9. april i Nordkraft i Aalborg. Se nyheder og meget mere om
Ordkraft her eller på Facebook.
 
Sted: Thisted Bibliotek.
Tidspunkt: Tirsdag d. 24/1. kl. 19.
Billetter à 50 kr. inkl. kaffe og kage kan bestilles/afhentes på Thisted Bibliotek fra mandag d. 9/1.

Praktikanten printer – i 3D
 

Louise fra Bjerget Efterskole er lige nu i praktik hos os. Her ser vi hendes helt eget 3D-print.

Forfatterforedrag ved Sidsel Katrine Slej
 

Sidsel fortæller om, hvordan det er at være forfatter. Hvordan og hvor meget man skal researche, hvor inspirationen og idéerne kommer fra, hvordan selve skriveprocessen forløber og selvfølgelig om Sanddrømmeren-serien! Sidsel læser op fra sin seneste udgivelse, og der afsættes tid til spørgsmål.
 
Den primære målgruppe for Sanddrømmeren-serien er 10-16 år, men både bøger og foredrag kan nydes af voksne.
 
Foredraget finder sted på Thisted Bibliotek tirsdag d. 17. januar kl. 9. Mere info følger.

Kvinderne fra Thy
 

Der var godt fyldt op i PoesiRummet til vores foredrag med Maria Helleberg.

Svig og kærlighed i Martin A. Hansens Løgneren
 

Martin A. Hansens roman Løgneren står ikke blot som en af de bedst solgte danske bøger nogensinde. Bogen er tillige en nøgle til forståelsen af forfatterens syn på kærlighed, digt og løgn. Med udgangspunkt i beretningen om degnen Johannes Vig, hvis navn man ikke skal sige for hurtigt, vil foredraget vise løgnens forskellige omkostninger, men med et udblik til det øvrige forfatterskab vil det også løfte sløret for, hvordan løgnen undertiden kan indtage en positiv rolle, når den stilles i kærlighedens tjeneste.

Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Martin A. Hansen. Foredragsholder David Bugge er lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund.

Foredraget afholdes torsdag 26/1 kl. 19 på Thisted Bibliotek.

60 kr. for medlemmer af Thisted Frie Oplysningsforbund og 80 kr. for andre.

Billetter kan bestilles/afhentes fra 9. januar.

Smart Parat Svar
 

Efter en absence sidste år er vi igen klar til at quizze på Thisted Bibliotek.
 
6 skoleklasser deltager – så det skal nok blive en fest.
 
Smart Parat Svar er en landsdækkende læsequiz for børn i 6. klasse. Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, TV2 Regionerne og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst. Quizzen er en holdkonkurrence med fem deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde de rigtige svar.
 

Læs mere om Smart Parat Svar her.
 
Arrangementet foregår den 7. december om formiddagen – du er velkommen til at komme og kigge på.

Farvel, søgesystem
 

Vi har taget endegyldigt afsked med vores gamle system.
 

Det kan du læse mere om her.

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter
 

I starten af november løb endnu et Thy til Ord-arrangement af stablen i Thisted Musikteater.
 

Se det store billedgalleri her.

Følg Biblioteket i Thy på Facebook
Følg Biblioteket i Thy på Facebook
Besøg KulturRummets hjemmeside
Besøg KulturRummets hjemmeside