Indvielse af Poesirummet
Fra mandag d. 31. oktober finder du et rum fyldt med poesi på Thisted Bibliotek. I fem uger har vi på Thisted Bibliotek fokus på poesi, lyrik og digtning. Digtsamlingerne kommer mere frem i lyset, og vi indretter et poesirum til brug for alle – både voksne, børn og unge.
Mandag d. 31.oktober kl. 10 indvies Poesirummet, samtidig med at vi tager hul på Spil Dansk Ugen.
Jytte Gill og børn fra Sennels Skole præsenterer billeder inspireret af musik og sang, og musikskolen medvirker med stemningsmusik og akkompagnement til morgensang.
Læs mere om Poesirummet og litteraturinstallationen Poesimaskinen her.
Lis Friis Bøegh, bibliotekar ved Biblioteket i Thy.
|