Copy

Sommeren er på vej

Efter et travlt forår er sommeren nu for alvor på vej. I næste uge kan jeg fejre mine første 100 dage som uddannelses- og forskningsminister. Og sikke 100 dage, det har været. Siden statsministeren i slutningen af februar ringede og spurgte, om jeg ville træde ind på ministerholdet, er det gået over stok og sten. Jeg har været rundt i landet og besøge uddannelsesinstitutioner- fra Skagen Skipperskole til Danmarks Tekniske Universitet. Og jeg har ført Danmarks første lov for det ydre rum gennem Folketinget. Og så er jeg blevet genvalgt som folketingskandidat for Venstre i Esbjerg by og Fanø.

Jeg genoptager nu mit månedlige nyhedsbrev, hvor jeg vil skrive om mit arbejde som uddannelses- og forskningsminister, om Sydjylland og om regeringens arbejde. I dag kan du læse lidt om regeringens resultater og om mit program for grundlovsdag. Jeg håber, at du vil læse med.

Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
 

Regeringens resultater

I denne uge holdt Folketinget afslutningsdebat. Vi samlede op på det folketingsår, som er gået. Og regeringen fremlagde sine resultater for det første år i regeringskontorerne. 

Det var ikke så lidt. 35 sider med resultater fra udflyting af knap 4.000 statslige arbejdspladser. Til bedre kræftbehandling og strammere udlændingepolitik.  Du kan læse om regeringens resultater her.

Da regeringen trådt til, fremlagde statsministeren 4 sigtelinjer for Danmark. 1) Vi skal have flere private arbejdspladser. 2) Vi skal have færre ledige. 3) Vi skal styrke kerne velfærden, og 4) vi skal have styr på udlændingepolitikken. Det går samlet set den rigtige vej. Siden sidste sommer er den private beskæftigelse vokset med 38.000 personer. De seneste 6 måneder har vi fået 10.000 færre ledige. Vi har prioriteret sundheds- og ældreområdet med 3,4 milliarder, og vi har strammet udlændingepolitikken.

Vi har fået noget fra hånden, og vi ser nu frem mod et efterår, hvor vi skal gøre et stærkt Danmark endnu stærkere.
 

Grundlovsdag

På Søndag er det grundlovadag. I år holder jeg tale 3 steder:
  • Kl. 11:00: Venstre i Snejbjerg og omegn. Enggårdsvej 26, Snejbjerg, 7400 Herning
     
  • Kl. 13:00: Venstre i Vejle. Byparken i Vejle - Skolegade 1, 7100 Vejle
     
  • Kl. 15:00: Venstre i Esbjerg. Heerups Have. Skolegade 35, 6700 Esbjerg
Jeg glæder mig til at fejre grundloven i forhåbentligt dejligt vejr, og jeg håber på at se mange af jer på søndag.

 
Facebook
Facebook
Hjemmeside
Hjemmeside
YouTube
YouTube
Twitter
Twitter
Copyright © 2016 MEP Ulla Tørnæs, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by MailChimp