Copy
Nyhedsbrev november 2015

 
View this email in your browser
 
Konflikter i et børneperspektiv

Måske indgår du i samtaler med børn eller unge, hvor du bare lytter og lader de gode råd og formaninger blive hos dig selv. Hvor du ikke prøver at fikse situationen eller give egne erfaringer videre. Mit gæt er, at det ikke sker så tit, som man kunne ønske sig. Men når det sker, åbner det op for nye forståelser og erkendelser, der kan være med til at ændre barnets eller den unges livsbaner til det bedre og lægge kimen til sundere fællesskaber.

De seneste seks år har Carl Plesner arbejdet med genoprette relationer, der hvor de har lidt skade. Det kan være alt lige fra mobning i skolegården og klikkedannelse i klubben til overfald og vold på gaden. Carl oplever, at mange børn og unge er skeptiske over for at involvere voksne i de konflikter eller krænkelser, de oplever.

”Mange børn og unge går rundt og holder smertefulde oplevelser hemmelige for de voksne. De har ikke tillid til, at de voksne vil møde dem med omsorg, når de taler om det, der gør ondt. Børn passer godt på sig selv i mangel af voksne, der kan hjælpe dem, som de har brug for. Der er en mur mellem os og børnene”, fortæller Carl.

For børnene og de unge kan det handle om, at de voksne ikke lytter til dem. De voksne er mere tilbøjelige til at fortælle, hvad børnene og de unge i stedet kunne have gjort, og hvad de bør gøre nu. “Så siger du undskyld, og så er det glemt, ikke?”, kan de voksne måske fristes til at sige, uden at det reelt er et spørgsmål og uden at have lyttet til børnene eller de unge.

 
Carl er certificeret træner i Ikke-Voldelig Kommunikation og uddannet konflikrådsmægler hos Rigspolitiet. Selv siger han, at han først for alvor har lært om konflikter ved at tale med flere 100 mennesker, som har været
berørte af konflikter. En betydelig del af disse samtaler har fundet sted i Ungdomsbyen, København, hvor Carl har undervist og mæglet i konflikter med børn og unge.

En af de bærende metoder i Carls arbejde er genoprettende praksis, der kort fortalt går ud på at hele og genoprette de skader, som en konflikt eller krænkelse har forårsaget. Når det lykkes, giver det børnene og de unge troen tilbage på, at det virker at inddrage kompetente voksne i de problemer, som de ikke selv er i stand til at håndtere. 

”Genoprettende praksis gør det muligt at øge viljen til samarbejde, at skabe en større læringsparathed og at styrke empatien i en gruppe. Børn og unge kan nå til en erkendelse af, at egne krænkende handlinger mod andre også krænker deres egen menneskelighed, og det fjerner motivation til at hævne”, siger Carl.


Bliv specialiseret i genoprettende praksis

Genoprettende Praksis
En af grundtankerne i genoprettende praksis er, at det ikke kun er parterne i en konflikt, som taler sammen. Men at det er hele fællesskabet, hvori konflikten har udspillet sig, som inkluderes i processen med at håndtere konflikten, genoprette skaden og finde nye veje. Som vi skal se i et eksempel, kan det meget vel være en hel skoleklasse, som er stærkt berørte af en voldsepisode mellem to klassekammerater og derfor har brug for at få den bearbejdet sammen. Processen styres af en facilitator.


”Genoprettende praksis er, at en facilitator træder ind i en situation, hvor mennesker har oplevet en krænkelse af en hvilken som helst karakter. Han bruger empati og medfølelse til at forstå, hvad der er sket, og hjælper med at finde ud af, hvad der skal til for at genoprette skaden”, fortæller Carl.

Det væsentligste for Carl er ikke selv at krænke børnene eller de unge. Det er det, der sker, hvis han sætter sig til dommer over børnene eller deres handlinger. Hvis han begynder at dømme, bebrejde eller true med sanktioner, kan det opfattes krænkende og forværre en i forvejen svær situation.

På trods af Carls mangeårige erfaringer med genoprettende praksis, hænder det stadigvæk, at han gør sig til dommer over andre og må stoppe sig selv. ”Hver gang må jeg vende blikket indad og dykke ned i sin egen smerte, usikkerhed og sorg ”, siger Carl.

Cirkelprocesser og behovsord
Carl har gode erfaringer med at lave cirkelprocesser og bruge behovsord i konflikter med børn fra skolealderen og opefter. Børn i børnehavealderen har ikke i tilstrækkelig grad en bevidst evne til at indleve sig i andre og udsætte egne behov.

En cirkelproces, der handler om svære krænkelser, bør som hovedregel udføres af voksne, som ikke har deres daglige gang med børnene eller de unge. Disse voksne kan i stedet bruge tankesættet i genoprettende praksis og handle genoprettende i de daglige interaktioner. ”Her handler det om at bekræfte børnene eller de unge i, at de er rigtige mennesker ved først og fremmest at lytte til, hvad de oplever krænkende. Børn og unge, der laver lort i den, mangler denne form for bekræftelse”, siger Carl.

I en cirkelproces starter Carl med at fortælle, hvad han vil lave med børnene eller de unge. Hvis nogle af dem ikke ønsker at deltage, står det dem frit for at sætte sig uden for cirklen. På den måde sikrer Carl den frivillighed, der så nødvendig, for at skaden kan blive gjort god igen.

”Hvis vi ønsker at fremme krænkende adfærd hos børn og unge, er det bedste vi kan gøre at tvinge dem til at deltage i en cirkelproces. Når jeg har presset på og overtalt børn og unge til at deltage, er der ofte sket det, at processen har fået nogle utilsigtede konsekvenser og har stimuleret til noget, som ikke er godt”, siger Carl.

Cirkelprocessen bliver godt hjulpet på vej, hvis den finder sted i et andet fysisk rum end der børnene eller de unge normalt opholder sig. For at alle kan se hinanden i øjnene sidder børnene eller de unge som regel i en rundkreds. Gennem processen søger Carl især svar på fire genoprettende spørgsmål:
  1. Hvad oplevede du?
  2. Hvordan har du det lige nu i dag med den oplevelse?
  3. Hvordan reagerede du på det, du oplevede? (hvis barnet har oplevet at andre gjorde noget mod sig selv). Eller – Hvad fik dig til at handle sådan? (hvis barnet har handlet på en måde, som andre ikke brød sig om)
  4. Hvad kan der ske nu, som kan hjælpe dig med at komme videre på en god måde herfra?

Carl bruger indimellem behovsord i cirkelprocesser med børn og unge. Carl spreder omkring 60 kort ud, hvorpå der står forskellige behov såsom omsorg, venskab og tryghed.  Behovsordene hjælper børnene og de unge til at finde ud af, hvilke uopfyldte behov som konflikten er et udtryk for, og hvordan de kan udtrykke for disse behov. Udgangspunktet er, at bag enhver konflikt eller krænkelse er der et uopfyldt behov.

Et overfald i frokostpausen
Cirkelprocessen, som beskrives i det følgende, fandt sted i en femte klasse. Den første del af dagen fulgte Carl det planlagte undervisningsprogram, men da børnene kom tilbage efter frokostpausen var den helt gal. Mads havde overfaldet Troels.

Carl spørger børnene i klassen, om de er villige til at tale om episoden. Mads og Troels indvilliger, og det samme gør en tredjedel af børnene i klassen. De andre har ikke lyst til at være med, fordi de er bekymrede for, om det kan forværre konflikten, hvis de taler grimt om hinanden. Carl lover: ”Jeg vil gøre alt for at undgå, at der bliver talt grimt om nogen – hvis I oplever, at der bliver talt grimt om nogen, vil I så ikke sige det med det samme?” Det går børnene med til.

Efterfølgende laver Carl en mindre cirkel med den tredjedel af børnene, der er villige til at tale sammen. De andre børn og klassens lærere sætter sig over til siden og får at vide, at de kan blande sig, hvis de oplever noget, der ikke er rart.

Større forståelse for uopfyldte behov
Carl spreder behovsordene ud på gulvet. Mads og Troels har selv svært at se, hvilke behov der ligger til grund for deres handlinger. Derfor inviterer Carl de andre børn i cirklen til at gætte på, hvilke behov Mads søger opfyldt. Herudaf vælger Mads tre behov: Beskyttelse, venskab og kærlighed.


Carl tager et kort op ad gangen, og spørger ind til Mads’ valg. Mads fortæller, at han mobber de andre for at beskytte sig selv. ”Den bedste måde at beskytte mig selv på er ved at være sikker på, at det er alle andre end mig, der bliver mobbet”, siger Mads. For Mads er ”beskyttelse” kædet sammen med ”venskab”. Alle vil gerne være gode venner med ham for ikke selv at blive mobbet.

Da Carl spørger ind til det sidste behov, "Kærlighed", bliver Mads først helt stille. Derefter begynder han grædende at sige: ”Det jeg savner allermest i mit liv, det er kærlighed”. Det er i dette øjeblik, at forandringen indtræffer. ”De begynder alle sammen at sidde og snakke om, hvordan de savner mere kærlighed i deres liv”, fortæller Carl.

Carl henvender sig til Mads for at spørge, hvordan det er for ham at være med, når de ikke taler om det, der skete med ham. Hvortil Mads svarer: ”Men det her, Carl, det er meget mere vigtigt”.

Medmenneskelighed
Ifølge Carl giver genoprettende praksis os mulighed for at røre en fælles sfære af medmenneskelighed. I eksemplet med skoleklassen er vi gået fra at have en konflikt mellem to drenge til at afdække et fælles afsavn efter kærlighed. Når børnene først har opnået gensidig empati og forståelse ligger vejen til en fælles fredskultur ligefor.

”Det er min erfaring, at mennesker vil freden og samarbejdet og empatien højere end konflikten. Når vi ikke kan eller vil slippe konflikten, er det, fordi vi ikke er blevet præsenteret for et bedre alternativ”, afslutter Carl.
Forward
Share
Share
Mie Marcussen
Send en mail til:
mie@marcussen-co.dk

Besøg vores hjemmeside:
www.marcussen-co.dk

 

 
Forskellige vinkler

I vores nyhedsbreve bringer vi historier med mennesker, for hvem genoprettende praksis og andre mæglende tilgange for længst har slået rod i dem selv og i de mennesker, de berører gennem deres arbejde.

De giver os hver deres vinkel på, hvordan den mæglende tilgang kan tilføre værdi til organisationer og de mennesker, der er i dem.

 
Genoprettende praksis

... er en metode på linje med konfliktmægling, som konfliktnavigatøren kan benytte sig af til ad dialogens vej at udforske, hvad en konflikt handler om, og hvordan den kan løses.

 

 
Resultater med genoprettende praksis

Alameda County Health Care Services har udarbejdet rapporten ”Restorative Justice – A working guide for our schools”, hvor du kan læse om genoprettende praksis og resultater med metoden.

Læs rapporten

 

 
Uddannelse i genoprettede praksis

Hvis du ønsker at blive specialiseret inden for genoprettende praksis og andre dialogbaserede metoder tilbyder Marcussen & Company en uddannelse til konfliktnavigatør.

Læs mere om uddannelsen

 
Et eksempel fra en skoleklasse

Eksemplet, som vi refererer til, indgår i en forlænget udgave i rapportet "Genoprettende retfærdighed i Danmark" af Christian B.N. Gade fra Center for Konfliktløsning. Hændelsen er anonymiseret, og navnene er opdigtede.

Læs eksemplet i dets fulde længde

 
Behovskort i anden sammenhæng

Carl Plesner giver i en artikel i Politiken endnu et eksempel på, hvordan voksne kan bruge behovskort.

Læs artiklen

 
Copyright © 2015 Marcussen & Company, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp