Copy
Nyhedsbrev fra Dome of Visions.
View this email in your browser
Forår, forår, forår

Februar bragte med sig en form for stilhed før stormen-følelse, idet mængden af arrangementer ikke var voldsom høj, og vi på samme tid går en travl marts i møde.  

I øjeblikket ser vi tilbage på den forgange måned, som var præget af flere forskellige kendte ansigter, både fra Vinterakademiets kick-off (med et spændende fokus på cirkulær økonomi) og ved de festlige arrangementer, hvor bl.a. Kune indviede deres 2016 sæson med et brag af en fest.

Den ellers kølige sidste måned havde sine dejlige solskinsdage, hvor det naturligvis med det samme blev tropisk sommer i det tredje rum, hvilket var dejligt for os alle men specielt for folkene bag Plato’s Cave, som brugte en hel uge på deres optræden.

Efter en forårsrengøring og en mindre omstillingsperiode er vi klar til at sige farvel til vinteren og byde foråret velkommen. Så skynd jer at komme ned og få en god kop kaffe inden vi tager på sommerferie!

På vegne af Dome of Visions crew

Christian Visler

DINE #DOMEOFVISIONS
by @gemmamorrisonon

KOMMENDE EVENTS:

SCALA PÅ HAVET
MARCH 4 @ 20:00 | Free
Pladeselskabet Scala undersøger hvad der kommer ud af at placere forfattere i selskab med et par undergrundsmusikere på Havnebuslinje 991. Der bliver poesi, røverhistorier, maskulinitet, forvirring, neon og offentlig transport. Efter sejturen inviterer Scala til afterparty med live musik og løs dress code i Dome of Visions.

HOPE AND VISIONS
MARCH 6 @ 13:00 - 15:00 | Free
Internationale og danske singersongwritere komponerer og opfører kompositioner om klimaforandringer, klimaflygtninge og vores forhold til naturen. Kom og nyd musikken og oplev grafittiværker denne søndag eftermiddag i klimaets navn.

HAVNENS LYDE
MARCH 15 @ 10:00 – 14:30 | 100 DKKR
Fokus for dagens workshop vil være en præsentation og diskussion af havnens lyde, hvor deltagerne kan lære om bl.a. havnen som et sonisk sted, lyd og atmosfære, auditiv kortlægning af havne og dets virkninger for designprocessen.

PARASIT - JYDERUP HØJSKOLE
MARCH 22 @ 16:00 - 20:00 | FREE
Domen bliver udstillingslokale for glas- og moderne kunst, som akustisk spillerum for folkemusik og sangskrivere, og som koncertsted for elektronisk musik, altsammen komponeret og kreeret indenfor det samme koncept, som dette år handler om menneskerne som parasitter på jorden.

AISHA FUKUSHIMA LIVE | THE CYPHER LAUCH PARTY
MARCH 26 @ 18:00 - 24:00 | FREE
Oplev Aishas take på rapivism når hun udgiver hendes nye EP i påsken.

DOME, DANS & LOKUMSPOESI
APRIL 1 @ 19:30 – 00:00 | 25 DKKR
Musikere, skuespillere og dansere, mødes i mellemrummet i Dome of Visions for at forsøge at formidle den magi, som de, på tværs af deres kunstarter, virkelig brænder for at skabe.

Se resten af det spændende program på domeofvisions.dk/events/

HIGHLIGHTS FRA DEN SENESTE TID:

Den 2. februar samledes tre nordiske artister  for at opføre musik, der på forskellig vis afspejlede de dynamiske spændinger, klima og surrealistiske atmosfære i domen. Nordic Music Night 2016; SMALL TIME GIANTS (GL/DK), STURLE DAGSLAND (NO) og Nising (NOR/SKÅ) skabte en smuk aften m tykke trøjer og god stemning. Læs artikel fra Greenlandic Popular Music.
I begyndelsen af februar udkom 'Fermats sidste sætning'. Man kan kalde bogen for et eventyr om modstridsbeviser. Bogen er skrevet af kunstnergruppen Surrend og udgivet af Dome of Visions. Læs mere.
Torsdag 25. februar 2016 kick-startede Vinterakademiet 2016 i domen. Den hollandske ekspert i cirkulær økonomi, Guido Braam, var inviteret til København for at sætte ekstra perspektiver på det arbejde, akademideltagerne indleder 7. marts. Læs mere.
Magic in the Moonlight - Live Bands and Improv Theatre for Building Tomorrow indtog den 19. februar domen med live music og Improv Theatre show - en aften med talenter, kreativ hjerne, aftenhimmel over kuplen, varm chocolade og velgørenhed. Se mere.
Mandag 15. februar 2016 var miljø- og energiministeren fra delstatsregeringen i tyske Thüringen på besøg i Dome of Visions til samtaler om blandt andet domer, miljø, bæredygtighed og energi. Læs mere.
Efter en uge med kortfilm i byrummet kulminerede festivalen 60Seconds med en afslutningsevent i Dome of Visions. Her blev årets bedste kortfilm kåret, og vinderne modtog Juryprisen og Publikumsprisen. Efter filmvisning og præmieoverrækkelse afsluttede den elektroniske duo Sort Kat Hvid Kat (DK) årets festival med drømmende synth-pop i glaskuplen med udsigt over Københavns Havn. Se mere.

Følg Dome of Visions på Facebook, Twitter og Instagram


Copyright © 2016 Dome of Visions, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp