Copy
Klik her for at se nyhedsbrevet i din browser
Nyhedsbrev 21. januar 2021

Invitation til online-premiere på teaterstykke om seksuelle overgreb
 

Alle medlemmer i Dansk Psykoterapeutforening inviteres til et særarrangement med visning af det populære teaterstykke "Pigen Under Vandet", der har seksuelle overgreb som tema.

Arrangementet finder sted online på zoom tirsdag den 2. februar, kl. 14.00-16.30

Teaterforestillingen er filmet til anledningen og efterfølgende er der debat med publikum, skuespiller og psykoterapeuter MPF i panelet, hvor teaterstykket, forbindelsen til psykoterapi og spørgsmålet: "kan kunst hele?" vil blive drøftet. Formand i Dansk Psykoterapeutforening, Pia Clementsen, er vært. Læs mere om paneldeltagere.

Pigen Under Vandet er en autobiografisk fortælling om seksuelle overgreb i barndommen, om dets konsekvenser, og om transformation og håb via en kunstnerisk proces.
 

Køb billet her


VIVE udvikler behandlingsmodel til børn udsat for seksuelle overgreb

VIVE skal i samarbejde med Børnehus Syd udvikle en behandlingsmodel til børn, der har fået traumer efter at være blevet udsat for seksuelle overgreb. Modellen har til formål at sikre, at børn på tværs af landet kan få en ensartet og virksom behandling.
 
Læs mere
Corona-restriktioner forlænges til den 7/2

Myndighederne har forlænget de gældende restriktioner frem til søndag den 7. februar. Vores anbefalinger er stadig de samme. Se dem her

Vedr. hjælpepakker, opdateret
Myndighederne pålægger ikke selvstændige psykoterapeuter at lukke deres virksomhed, hvis den anbefalede afstand kan holdes. Derfor kan vores faggruppe desværre ikke søge om kompensation, som det ellers gjorde sig gældende sidste gang ved nedluk (og som vi også først antog denne gang var mulig). 
Ny undersøgelse: Mænd er ramt

Den psykiske trivsel dalede under pandemiens anden bølge – især hos mænd. Det viser ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Læs mere

Dansk Psykoterapeutforening i DR og TV2 om parforhold og krise under corona

- Det er tit under kriser, at vi finder ud af: Passer vi sammen eller ej? Og i parterapien kan vi finde ud af, om vi kan lære at være sammen på en bedre måde, siger formand i Dansk Psykoterapeutforening, Pia Clementsen, til Danmarks Radio.

Danmarks Radio har i december og januar sat fokus på parforhold og krise under corona. Og den 16. januar var det TV2's tur til at behandle emnet, her med udtalelse og gode råd fra foreningens næstformand, Lise Kramer Schmidt, familie-, par- og psykoterapeut MPF.

 
Find links til artikler her

Har du gode/positive historier fra coronakrisen? Så vil vi gerne høre fra dig
 

Fokus fylder på alt det, der er svært og kritisk i tiden lige nu med corona. Mange flere går i parterapi og bliver skilt, som vi hører om det fra medlemmer og i medierne. Mange oplever angst, depression og ensomhed relateret til corona.

Men samtidig forlyder det også, at for nogen danskere har krisen gjort noget godt. De har oplevet at komme tættere på ægtefællen og børnene, og krisen har medvirket til, at de er blevet stærkt forbundet som par og familie. Andre beretter om mere tid til opgaverne på job og mindre stress i dagligdagen. 

De historier vil vi gerne høre! Har du i din praksis som psykoterapeut MPF gode og positive historier fra coronakrisen? Og har du lyst til at dele dem med os? Så skriv til sekretariatet på kontakt@dpfo.dk 

Fik du set...

- at vi har samlet en liste over alle de mange gode hotlines og telefonrådgivninger, der findes i Danmark. Henvis til den, og brug den aktivt, her under corona. 

Se listen: Hotlines og telefonrådgivninger i Danmark


Gruppesamtaler er nu muligt med videoløsningen ”Min Psykoterapeut”


Husk, at Dansk Psykoterapeutforening har en sikker videoløsning "Min Psykoterapeut", som tilbydes alle medlemmer i foreningen. Det har hele tiden været muligt at afholde individuelle samtaler via løsningen; nu er det så også blevet muligt at gennemføre gruppesamtaler - hvilket vil gøre det nemmere at afholde fx gruppeterapi eller parterapi.  

Online-systemet Min Psykoterapeut er udviklet til foreningen med henblik på at gøre det nemt og sikkert for psykoterapeuter MPF at udføre onlineterapi under coronakrisen.

 
Læs mere
Vidste du at...

- det er muligt for børn og unge med angst og depression at komme på online-kurser hjemmefra via LÆR AT TACKLE under Komiteen for Sundhedsoplysning. 

Se hjemmesiden her: LÆR AT TACKLE

Nyt fra TUBA: Rekordhøjt antal af unge fra familier med misbrugsproblemer søger hjælp i TUBA

Antallet af unge fra familier med misbrugsproblemer, der søger hjælp til at bearbejde barndommens traumer, stiger og stiger. Den seneste årsrapport fra organisationen TUBA viser, at antallet af unge, der henvender sig for at få hjælp, fortsat er steget i 2020. 

Rapporten viser, at 2287 unge på landsplan henvendte sig for at få hjælp i 2020. Det er en stigning på 35% siden 2014. Rapporten viser også, at terapi er gavnligt og hjælper de unge videre:

92% er blevet bedre til at håndtere deres problemer
96% fik den hjælp de havde brug for
73% føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole 
91% har fået det bedre med sig selv

 
Se årsrapporten

Kommende kurser og fyraftensmøder


2. februar  2021


Online-premiere på teater og debat: Pigen Under Vandet
v/ Art of Transformation, Selskabet For Psykoterapi og Dansk Psykoterapeutforening
Online på ZOOM

Læs mere

 
 
 
9. marts  2021

Fyraftensmøde/webinar: Selvindsigt, nærvær og relationer
v/ Flemming Christensen
Online på ZOOM

Læs mere

 
 
16. marts  2021

Fyraftensmøde: Drømmenes tegn
v/ Kirstine Ørts Thingstrup
Billund

Læs mere

 

17. marts 2021

En-dags workshop: Selv-omsorg og self-compassion

v/ Vigy Fuglsang
Ry

Læs mere

 


6.-7. april 2021

Kursus: Enneagrammet i samspil med andre mennesker

v/ Flemming Christensen
København

Læs mere
 


13.-14. april 2021

Kursus: Sexologi i psykoterapien

v/ Anette Krogh
Randers

Læs mere

 
 
15.-16. april  2021

Kursus: Indføring i familieopstilling
v/ Ele Bonde
Ry

Læs mere

 


17.-18. april 2021

Kursus: Sexologi i psykoterapien

v/ Anette Krogh
København

Læs mere

 


22. april 2021

Kursus: Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag – at arbejde med voksnes tilknytningsmønstre

v/ Inge Holm Holsted

Læs mere

 


7. juni 2021

ACT med traumer

v/ Anne Agerbo

Læs mere


 
 

Jobs


Misbrugsrådgiver/psykoterapeut søges til Orelund, Behandlingscenter Tjele, Mørkøv
Frist: snarest muligt


Psykoterapeut til TUBA, afdeling Frederikshavn
Frist: 22. januar 2021

Psykoterapeut søges til Børne- og familiecenteret, Paamiut, Grønland
Frist: 10. februar 2021

Misbrugsbehandler/psykoterapeut søges til Enner Mark Fængsel, Horsens

Frist: 12. februar 2021

Psykoterapeut søges til Enner Mark Fængsel, Horsens
Frist: 22. februar 2021

Affectum søger ProcesSpecialister i hele landet
Frist: snarest muligt



Frivillige jobs

Frivillige stillinger i TUBA


Ledige lokaler



 
Facebook
LinkedIn
Website
Email
 
 
Dansk Psykoterapeutforening
Vandkunsten 3, 1. sal
1467 København K, Danmark
kontakt@dpfo.dk
 
 
Copyright © 2019 Dansk Psykoterapeutforening


Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du er medlem af Dansk Psykoterapeutforening
eller har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside

Afmeld nyhedsbrev