Copy
Tips og tricks fra Greenify Okt. 2015
View this email in your browser

Først og fremmest – TAK! 


Tak for al den positive respons vi har fået fra følgere på de sociale medier, og ikke mindst fra dem af Jer der nåede forbi vores POP-UP shop på Fisketorvet. Vi er simpelthen så taknemmelige! Vi går lige nu og brygger på hvor vi skal poppe op næste gang, så stay tuned!

Jeg har lovet flere af Jer et skriv med tips og tricks til hvordan du holder din altan smuk hen over efteråret og vinteren. Lige præcis dét, kan du læse om i dette nyhedsbrev.

Sådan holder du din altan smuk hen over efteråret og vinteren

Dagene bliver kortere og koldere og vi rykker ind i de varme stuer, men det er ikke ensbetydende med at du ikke kan kigge ud på en smuk grøn altan!
Læs med her, hvis du kunne tænke dig tips og tricks til hvordan du får din altan til at se skøn ud, selvom vinteren banker på døren. 
 

Planter i krukker og kasser er mere udsatte end dem der er plantet direkte i jorden.

Den største risiko for dine planter hen over vinteren er,  hvis jorden i din altankasse eller krukke bundfryser så rødderne ikke har mulighed for at optage vand, eller hvis planterne får for meget vand så de drukner. Det gælder også de vinterhårdføre planter.  Men mist ikke modet - faktisk er det nemmere at passe dine planter på altanen hen over efterår og vinteren, da behovet for vand og gødning er minimalt, og der skal ikke nippes blomster. 
 

Tips og tricks

Vinden er med til at udtørre planterne. Hvis det blæser meget, er det derfor en god ide at  rykke dine planter lidt i læ op mod husmuren, hvis muligt. Det er også med til at isolere dine planter bedre, og sikre mod hård frost.
 
For at beskytte dine planter mod frost, kan du evt. dække pottejorden med kakaoskaller, pyntebark eller grangrene. Det vil give et yderligere lag isolering og beskytte plantens rødder.
I løbet af efteråret og vinteren, er alle Greenifys altankasser og krukker plantet med kakaoflis, for netop at beskytte mod den værste frost, og give de bedste forhold for planterne hen over vinteren.  Kakaoflis er skaller fra kakobønner, der klistrer sammen når det bliver vådt, og forhindrer ukrudt at spire frem og samtidig mindsker fordampningen fra pottejorden.
 
Når vinteren og nattefrosten har sat ind, er det en god ide at vente med at vande til midt på dagen når jorden har haft tid til at tø op – så er rødderne klar til at optage væsken. HUSK at du generelt skal vande sparsomt på denne tid af året. Det regner mere, og fordampningen er meget lav, hvorfor der slet ikke er det samme behov for vand i sammen mængder, som hen over forår og sommer.
 

Dræn

Det danske efterårsvejr er skønt og vådt. For at sikre at dine planter ikke drukner, er det vigtigt, at der er drænhuller i bunden af din altankasse eller krukke. Alle Greenifys altankasser og krukker har dræn i bunden så overskydende vand kan løbe fra. HUSK at fjerne bundproppen så drænsystemet virker efter hensigten. 

Krukker og Kasser

Krukker af ler er tilbøjelige til at revne i frostvejr, hvorfor du bør undgå at have disse krukker ude i løbet af vinteren. Greenifys kasser og krukker af genbrugsplast er frostsikre, og kan derfor sagtens overvintre ude. 

Hvilke produkter skal du vælge?

LYNG ”Callune” er for mig indbegrebet af efterår. Den kommer i en smuk hvid, eller i de fineste rosa og lilla nuancer som giver kulør til altanen, nu hvor sommerblomsterne ikke længere pynter.  Lyngen kan stå længe, også selv efter frosten sætter ind. Selv efter lyngen afblomstrer, står den smukt. 
Jeg elsker den smukke og dekorative Kål, med sit rå og rustikke udtryk. Den tåler en del frost, så man kan i mange tilfælde have glæde af den til efter jul. Den kommer i både grønne og lilla nuancer og er smuk i kombination med Lyng.

Sammensæt din egen altankasse eller krukke med Lyng og Kål HER
Skimmiaen er også et godt bud til altanen på denne tid af året. Det fantastiske ved skimmia, er de smukke grønne blade, som er flotte året rundt. Skimmiaen danner i august/september flotte rødlige blomsterknopper, som først springer ud med hvide blomster i maj, så her får man altså dobbelt op på blomster.  Skimmia passer flot til både til altankasser og krukker. 
Den fine Forårslyng står flot grønt hen over efteråret og blomstrer fra omkring januar-maj, og er derfor også et rigtig godt valg hvis du vil have noget kønt at kigge på, frem til foråret spirer.

Køb en færdigfyldt favoritkasse med Skimmia og Forårslyng HER, og få den leveret til døren.

 

Ingen jul uden grantræer!


Jeg er vild med de blågrønne træer, hvor Atlascederen er min personlige favorit. Hjemme hos os, står det karakterfulde træ og pryder ude året rundet, men midt december kommer det ind i stuen og bliver pyntet til det smukkeste juletræ. Hvorfor ikke have glæde af sit juletræ året rundt? Køb et smukt Atlas cedertræ HER og få det leveret til døren. 

Dette er blot et udpluk af de mange muligheder der passer til sæsonen - på www.greenify.dk finder du mange flere produkter, som passer til sæsonen. Du er også altid velkommen til at sende os en mail med spørgsmål eller ønsker til produkter du ikke finder på hjemmesiden – jeg tør næsten love at vi kan skaffe det hele :-)

Kh Michala og Greenify
Greenify København - Se hvordan
Greenify FACEBOOK
Greenify på INSTAGRAM
Copyright © 2015 Greenify, All rights reserved.


Vil du ændre indstillinger for modtagelse af disse nyheder?
Du kan opdatere dine præferencer or afmelde dig listen

Email Marketing Powered by Mailchimp