Copy
Vi hjælper iværksættere i gang
og virksomheder videre
                                                   
   

Royal Unibrew bliver årets oplægsholder
Ved Årets Erhvervsprisuddeling 2022 vil Royal Unibrews produktionsdirektør for Danmark Kristian Dahl og CSR-koncerndirektør Henriette Øllgaard fortælle om bryggeriets fantastiske vækstrejse. Herunder hvor det har bragt dem i dag og senest, hvilke tiltag bryggeriet har taget for bæredygtighed og ikke mindst den grønne omstilling i form af det helt nye lokale solcelleanlæg.

Udover oplæg byder Erhvervsprisuddelingen 2022 på uddeling af fire priser – som er det, det hele handler om: Årets Virksomhed 2022, Årets Iværksætter 2022, Årets Turismepris 2022 og Faxe Kommunes Virksomhedspris 2022. 

Vi glæder os til at afsløre vinderne af de fire priser under Erhvervsprisuddelingen den 23. november på Rønnede Kro. Der er kun få pladser tilbage, men har du ikke tilmeldt dig endnu, kan du stadig nå det.

Læs mere om Erhvervsprisuddelingen 2022 og tilmelding her…

Vi ønsker Kenneth god vind fremover 
Business Faxes erhvervskonsulent Kenneth Gyde Poulsen fratræder sin stilling ved udgangen af oktober måned. Han og familien er flyttet til København, og Kenneth har derfor valgt at fokusere på nye udfordringer tættere på familiens bopæl.

Igennem de næsten 2 år Kenneth nåede at være hos Business Faxe, har vi sat stor pris på det samarbejde, vi har haft med ham. Her havde han ansvaret for to strukturfondsprojekter samtidig med, at han arbejdede strategisk og aktivt for at sikre en stærk erhvervsorganisation, der er sat i verden for at understøtte det lokale erhvervsliv.

Vi i Business Faxe ønsker Kenneth god vind fremover og takker for det gode samarbejde.  

Det betyder, at vi nu skal have fundet en ny Erhvervskonsulent. Vi går snarest i gang med rekrutteringen, men er du interesseret i at høre om stillingen som Erhvervskonsulent allerede nu, er du velkommen til at kontakte direktør Tomas Legarth på mail: tl@businessfaxe.dk eller telefon:51 66 46 64

Skal din virksomhed have en professionel bestyrelse?
Indtjeningen er markant større i virksomheder, der har en professionel bestyrelse sammenlignet med virksomheder, der slet ingen har. Nu tilbyder Næstved Erhverv A/S sammen med en række samarbejdspartnere et bestyrelseskursus for ejerledere.

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at øge din virksomheds konkurrencekraft gennem etablering af en professionel bestyrelse, som kan give dig kvalificeret med- og modspil som leder. Eller til dig som gerne vil optimere din eksisterende bestyrelse.

Kurset starter den 10. november og består af 4 undervisningsdage på ZBC i Næstved.

Læs mere om kurset, pris og tilmelding her… 

Hvem skal drive din virksomhed videre efter dig?
Har du sikret din virksomheds fremtid ved at overveje, hvem der skal drive den videre efter dig? Det er nemlig vigtigt, at man begynder processen i god tid og får lagt en plan - også selvom der er flere år til ejerskiftet. Ellers kan det hurtigt koste på bundlinjen.

I samarbejde med Erhvervshus Sjælland og Center for Ejerledere tilbyder Ringsted Erhverv, Sorø Erhverv og Lejre Erhverv nu en gratis workshop for ejerledere. Her har du mulighed for at få konkrete værktøjer til, hvordan du blandt andet finder en ny ejer, hvad der er en attraktiv køber, og hvad prisen for din virksomhed skal være.

Workshoppen er gratis og finder sted den 3. november på Sørup Herregaard i Ringsted. Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding.

Læs mere og tilmeld dig her…

Få en god start på din virksomhed
Der kan være mange tvivlsspørgsmål i forbindelse med opstart af en virksomhed. Så har du lige startet egen virksomhed, eller overvejer du at gøre det, kan du nu deltage på Stevns Erhvervsråds informationsmøde for iværksættere. Her får du trin for trin overblikket over, hvad du skal have styr på af regler og oplysninger, når du starter op - lige fra valg selskabsform, og skatteregler til markedsføring.

Arrangementet finder sted den 14. november hos Stevns Erhvervsråd og er gratis, men kræver en tilmelding.

Læs mere og tilmeld dig her…

Iværksættere inviteres til ”Meet Up”
Har du en innovativ eller skalerbar idé? Og er du klar til at tage det næste skridt på din iværksætterrejse? Så kom og oplev Danmarks største vækstiværksætterindsats, Beyond Beta, der kan hjælpe dig med at føre dine ambitioner og ideer helt til tops.

Under arrangementet kan du:
høre om andre startups vækstrejse
få konkrete iværksætterværktøj
få overblik over, hvordan du styrker din egen vækstrejse
netværke med andre, som kan hjælpe dig videre

Det hele sker den 15. november på Roskilde Universitet. Bag arrangementet står Erhvervshus Sjælland. Det er gratis at deltage, men det kræver en tilmelding.

Læs mere og tilmeld dig her…

Hold den gode retning, der er sat for udviklingen på erhvervs- og turismeområdet

Byrådet har nu vedtaget det kommunale budget med overskriften ”fokus på sikker drift i en krisetid”. Samtidig nærmer tiden sig for en ny erhvervsstrategi og Faxe Kommunes valg af erhvervsfremmeaktør. Business Faxe står klar til at gribe opgaven og videreføre de gode resultater, vi allerede har opnået. 

Læs klummen her...

Kommende arrangementer 2022
02. november      kl. 17.15-20.30 Få luft under vingerne
23. november      kl. 17.00-22.00 Erhvervsprisuddeling med middag
Bliv medlem af Business Faxe
Skriv til info@businessfaxe.dk eller ring på 56 37 00 03, hvis du har brug for sparring, vejledning eller information. 
Hjemmeside
Hjemmeside
Facebook
Facebook
LinkedIn
LinkedIn
Business Faxe
Industrivej 2
4683 Rønnede

Telefon: 56 37 03 00
E-mail: info@businessfaxe.dk
Web: www.businessfaxe.dk