Cykelvenner Øhavet - Bike Friend giver endnu mere service til cykelturister
VisitFaaborg og Naturturisme I/S har sammen udviklet konceptet Cykelvenner Øhavet / Bike Friend stærkt inpsireret af 'Ærø elsker cykler'.
Konceptet udrulles sammen med områdets turistbureauer i hele det Sydfynske Øhav og vil de næste to år blive testet og evalueret i en gratis prøveperiode i forbindelse med Interreg-projektet REACT.
Cykelvenner Øhavet / Bike Friends er service stationer for cykelturister, der besøger vores område. Konceptet kan bruges af både bageren, supermarkedet, tankstationen, cykelhandleren, caféen, kirken etc.
Ordningen er en mærkning, der viser cykelgæsten, hvor det er muligt at få hjælp og møde en cykelven.
Alle Cykelvenner i Øhavet vises på turistkontorernes hjemmesider, ligesom de får et label til at sætte på deres dør. Man skal desuden oplyse på sin egen hjemmeside, hvilke af de mulige services, man tilbyder på sit sted.
Hvis du vil være cykelven
Hvis du vil med i ordningen kræver det, at du som minimum kan tilbyde cykelgæster adgang til en cykelpumpe i din åbningstid. Derudover kan du tilbyde en eller flere af følgende services:

- Fyld vandflasken
- Lån lappegrej
- Køb en ny slange
- Køb cykelkort
- Køb en snack
- Lån toilet
- E-bike station
Se mere her på www.visitfaaborg.dk
Hvis du vil være cykelven eller bare vide mere, kan du i Faaborg-området kontakte Mads Rye Sletbjerg: mjars@faaborgmidtfyn.dk
Og i de andre sydfynske områder kan du foreløbig kontakte Naturturisme I/S: Nanna.Heinrich@svendborg.dk

|