Copy
View this email in your browser

Nyhedsbrev nr. 5 2014 Naturturisme I/S

Oplev Ærøsund for sidste gang oven vande - og se de nye Blå Støttepunkter

Hvad sker der i det sydfynske samarbejde, Naturturisme I/S?


Se Ærøsund inden den sænkes til kunstigt rev.
Hør mere om de Blå Støttepunkter, som skal styrke mulighederne for aktiviteter langs kysten i Det Sydfynske Øhav. Kom og bliv inspireret til nye oplevelser.


Naturturisme I/S inviterer til en anderledes eftermiddag fredag d. 26. september kl. 16.00-17.00 på Frederiksøen, Svendborg Havn. Kom og hør om de projekter, som Naturturisme I/S arbejder med.

 

Kunstigt rev - Ærøsund

Det vil være muligt at komme ombord på færgen M/F "Ærøsund" og se, hvordan den er i gang med at blive renset, inden den sænkes. (Af hensyn til oprensningsarbejdet vil der kun være adgang til udvalgte dele af færgen.) Muligheden for at komme om bord vil foregå efter ’først til mølle’ princippet, da vi af sikkerhedsmæssige grunde kun kan lukke et begrænset antal personer ombord ad gangen. Hør om, hvordan Ærøsund kommer til at skabe et kunstigt rev, hvor den skal sænkes, og hvordan den bliver et attraktivt dykkerspot i Det Sydfynske Øhav.

 

Blå støttepunkter

Kom og se to prototyper på de bygninger, som bliver en del af de Blå Støttepunkter rundt langs kysten i Det Sydfynske Øhav. Se de to shelters i fuldskala størrelse og hør baggrundshistorien samt fremtidsperspektiverne omkring Støttepunkterne, som vil give helt nye muligheder for at komme ud at opleve Øhavet.


Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav

Få en præsentation af vores app: ’Outdoor Guide – Det Sydfynske Øhav’, som gratis kan downloades til Android og Iphone. Se og hør om, hvordan den fungerer og find dine egne veje til Øhavets mange oplevelser.


God adgang til naturen

Hør om Øhavsstien og Riderute Sydfyn og få inspiration til nye oplevelser. 
 

Fortællingen om Det Sydfynske Øhav - fra velbevaret hemmelighed til national stolthed

Få mere viden om oplevelsescentrene 'Kys Frøen', herunder de mindre afdelinger: 'Haletudsen',som Egebjerg Mølle Naturrum er et eksempel på.
 

Nyt Østersø samarbejde - og vi sælger hinanden i Øhavet

Hør desuden om de aktuelle planer om et spændende Østersøsamarbejde. Med udgangspunkt i naturen i vores del af Østersøen har vi et stort fælles potentiale på tværs af Danmark og Tyskland for at skabe et unikt område for aktive oplevelser. Hør også om det, vi allerede gør, i vores "sælg-hinanden-forløb".

 

Hvor og hvornår?

Naturturisme I/S inviterer
Hvornår: Fredag d. 26.9. kl. 16-17 (Der vil først være adgang for alle fra kl. 16, da der kl. 15-16 er et lukket arrangement på området)
Hvor: Frederiksøen, Svendborg Havn (følg skiltene til området ved Ærøsund færgen)
NB. Arrangementet foregår udendørs uanset vejret
Tilmelding: Ingen tilmelding til det åbne arrangement kl. 16-17
 
Copyright © 2014, Naturturisme I/S
Naturturisme I/S ejes af de fire kommuner på Sydfyn og øerne. Vi skaber bæredygtige oplevelser og aktiviteter for turister og fastboende med afsæt i områdets styrker - naturen og kulturhistorien.

Nyhedsbrevet udgives af Naturturisme I/S - kontakt:
Nanna.Heinrich@svendborg.dk

Naturturisme I/S
Abildvej 5A, 2. sal
5700 Svendborg
6223 3045
www.naturturisme.dk

frameld nyhedsbrevet    opdater oplysninger