Copy
Skriv en mikroteaser her
Kan du ikke se indholdet? Åbn denne mail i din browser

NYHEDSBREV – nyt program til dig 

 

Nyt oplag
Jeg har netop modtaget andet oplag fra trykkeriet i sidste uge. Første oplag blev solgt på blot to måneder. Tak for den store interesse og tak til dig, der allerede har købt bogen. Der var en artikel i FEMINA i uge 52 og der vil løbende komme artikler og omtale i forskellige blade og magasiner i det nye år.
 
Nyt program til dig
Måske er du nu i form til at prøve et nyt program, som er lidt mere udfordrende end dem i bogen. Dels holder du typisk stillingerne i 5 minutter i stedet for i 3 minutter og dels er der stort set ingen modstillinger imellem hver yin stilling. Det er kun til inspiration. Du bestemmer selv antal minutter, så det passer til din krop og dagsform, ligesom du kan hvile dig i en modstilling imellem hver yin stilling. Der er angivet sidetal i programmet, så du i bogen kan finde netop den variation eller alternativ, der passer til din krop.
 
Nye workshops
I januar afholdt jeg to workshops hos Living Academy i Hørsholm. Hvis du ikke nåede det, så kommer jeg igen henholdsvis søndag den 6. marts og søndag den 13. marts fra kl. 13.30-16.30. Prisen er kr. 300,- og tilmelding her.
 
Min bog ”YIN YOGA – stræk dig til velvære” danner grundlag for workshoppen. Du kommer igennem fire korte programmer og de 26 grundlæggende stillinger fra bogen med variationer, sværhedsgrad og brug af hjælpemidler under hensyntagen til din krop. Du får en grundlæggende viden om Yin Yogaens principper og du kommer også til at prøve nogle korte meditationer og åndedrætsøvelser. Alt sammen en viden, der sammen med bogen gør, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at fortsætte på egen hånd. Du behøver ingen forkundskaber for at deltage.
 
Jeg glæder mig til at se dig.
 
Yvonne

Vejledende udsalgspris kr.195,-

Copyright © 2015 YVONNEHANSEN.COM

Opdater dine mailinformationer eller afmeld dig